Volkswagen præsenterer med de nye elektriske køretøjer ID. Buzz og ID. Buzz Cargo et meget avanceret og alsidigt elektrisk bilkoncept.

De er udviklet efter nyeste teknologier men også med masser af nostalgi – skabt på basis af Volkswagen T1 (Type 2) fra 1950.

I stedet for en lille benzinmotor nu til elektrisk mobilitet , og med en høj andel af genanvendte materialer – og ingen brug af ægte læder i kabinen.

Sent i gang

I.D. Buzz været længe undervejs. Første show-model som minibus blev vist i 2015 i USA – og seneste forløber stod på IAA-messen i Hannover i 2018.

Da vi i 2015 var til test af Transport T6 i Stockholm – og spurgte ledelsen om en eludgave var svaret – det efterspørger kunderne ikke. Til gengæld havde man premiere på den momentstærke 150 hk dieselmotor.

Så Volkswagen har tydeligt nok ikke været så langt fremme med el-varebiler som flere konkurrenter så som Stellantis og Renault-Nissan alliancen.

Kinesisk forspring

Og kinesiske producenter, som jo længe har produceret batterier til hele verden, er lynhurtigt blevet store på elvarebiler i Europa – med biler som Maxus og BYD.

For at råde bod på den manglende rettidige omhu, gik man i samarbejde med det tyske firma ABT, som producerer Audis Formel-E racerbiler – og tilbød en elektrisk ABT-e Transporter fra 2020, men den er aldrig kommet til Danmark på grund af priserne.

Begyndte med e-Crafter

Eneste el-varebil, som har været tilgængelig herhjemme indtil i år, er den stor e-Crafter, der havde premiere i 2018.

Herhjemme rådede man bod på en manglende elektrisk kassevogn ved at tilbyde ID.3 og ID.4 som gulplade varebiler – faktisk med pæn succes, når man sammenligner med det totale el-varebils salg. Caddy kommer ikke som el-udgave, men kun som plug-in – om et par år.

Tidligere i år var man så klar med den nye T7 Multivan, som fås med benzin- og plug in hybrid teknik – som afløser for T6.1 Caravelle. T6.1-serien kom frem i 2019.

Gode til luksusudgaver

Men en fabrik som Volkswagen er samtidig gode til både at bygge varebiler og luksus-minibusser af varebilerne – lige siden T1 (type 2) i 1950, som først blev bygget i Wolfsburg – og siden i Hannover.

ID. Buzz produceres også på Volkswagen Nutzfahrzeuges fabrik i Hannover.

Rift om ID.Buzz

Direktør i Volkswagen Erhvervsbiler i Danmark, Ib Jakobsen, ser frem til introduktionen af ID. Buzz.

”Vi får ganske få modeller til Danmark, så der kommer til at være rift om bilerne både i år og i 2023. Det er naturligvis vores forhåbning at hente langt flere ID.Buzz til Danmark på sigt, da vi virkelig kan mærke interessen.”

Og han forstår det godt – for det er et virkelig funktionelt køretøj med masser af karisma.

Der er ikke så mange biler til rådighed – da alle markeder ønsker den. Der er 20.000 I.D. Buzz enheder i spil til hele Europa – så herhjemme vil man trække lod blandt køberne.

En særlig fortælling

”Med ID. Buzz og ID. Buzz Cargo får vi en helt unik MPV og varebil, der har karisma og køreglæde som ingen anden bil i dette segment. Den rummer både hverdagens praktikalitet og muligheden for at tage på eventyr. Jeg tror, det er den kombination, der skaber en helt særlig fortælling omkring både Buzz – og det historiske rugbrød,” siger Ib Jakobsen.

I 2023 kommer så udgaven med længere akselafstand og tre rækker sæder, og længere ude i fremtiden er det planen at introducere en California campingbus baseret på ID. Buzz.

To europaller

Alle udgaver fås ekstra i to-farvet lakering som i 1950 – men også med en farve som basisudgave til bl.a. varebilsudgaven.

Varerummet var helt færdigt – og kunne fremvise 10 fastgørelseskroge og tre skinner i varerummet på 2,2 meter. Der er plads til tre personer og i varerummet to europaller.

Varerummet er opgivet til at have en størrelse på fire kubikmeter. Og man kan få bilen med ekstra aflæggerum under varebilsgulvet – og tillige en såkaldt Buzz Boz mellem forsæderne til aflægning. Der er endda en ep til to meter læsseflade i ID.Buzz. Bilen fås også med to evt elektriske skydedøre.

Masser af plads

Selv personbilsudgaven har masser af aflæggeplads – med tre sæderækker 1.121 liter og med bageste række vippet frem 2.205 liter – og standard to skydedøre, sæder med el og massage, betræk i plast eller stof (ikke læder).

Hvor I.D. BUZZ kommer i to længder, kommer Cargoudgaven dog kun i én længde. Der skal være plads til møblerne i I.D. BUZZ passagerudgaven – som i øvrigt også skal sælges i USA. Det er første gang siden T3-udgaven, der blev indstillet i 2002.

Lille vendediameter

I.D. BUZZ Cargo er meget letkørt, opdagede vi – og med en vendediameter på kun 11 meter – som VW Golf – er den let at komme rundt i byen med. Her hjælper det med hækmotor og baghjulstræk. Man sidder også højt, men også tæt på rattet i prototypen.

”Vi forventer at sælge både I.D. BUZZ og varebilen I.D. BUZZ Cargo fra begyndelsen af september,” fortalte marketingchef hos Volkswagen Erhvervsbiler, Nicolai Løje Farganis til VOTY.dk’s udsendte.
Priser er dog ikke meldt ud.

Levering til kunder opgives til at blive i oktober for både I.D. Buzz og cargoudgaven.  Salget i begyndelsen bliver 50:50 fordelt på minibus og varebil – normalt vil 25 pct. af salget være varebilen.

Lige over forakslen

Akselafstanden i ID. Buzz og ID. Buzz Cargo er 2.988 mm – som Transporter T6.1 – men den er 81 mm bredere og 50 mm lavere. Samt 190 mm kortere. Bilen er i kort udgave 4.712 mm lang.

Den nye el-bil er som sagt bygget med T1 type 2 som forbillede – her sad man lige over forakslen – uden overhæng og uden en deformations-zone.

I ID.Buzz sidder man også langt fremme, men med alle kendte assistentsystemer.

Opdateres Over The Air

Der er selvfølgelig adaptiv fartpilot, aktiv nødbremse, linjevogter og LED Matrix lygter.
Dertil 5 tommer display placeret på ratstammen og 10 tommer touchscreen (12 tommer i personbilsudgaven), og trådløs mobil-opladning.

Personbilsudgaven har op til syv usb-stik – og bilerne kan opdateres Over the Air for 35 kontrolsystemer. Der er ekstra kopholdere i Cargo-udgaven.

Bilen har som noget nyt Parc Assist med hukommelse – det vil sige, at man kan forud kode flere parkeringssituationer – f.eks. både i firmaet og hjemme. I øvrigt er bilen altid digital og forbundet.

Rækkevidde op til 400 km

Men en rækkevidde på over 400 km (WLTP) kører den nok også længere på en ”tankfuld” end sin forgænger.

Plug and Charge er nyt efter ID. Software version 3.1– og har kan man lade bilen uden ladekort og betale med We Charge afregning med Volkswagen, der p.t. bl.a. har aftaler med e.on og Ionity.

I.D. BUZZ udgaverne er teknisk opbygget på samme platform som f.eks. I.D. 3 og I.D. 4 personbilerne.

Trækker trailer på 1.000 kg.

Altså Volkswagens MEB platform (Modular Electric Drive Matrix) – og den nye varebil yder 150 kW og 310 Nm. Den klarer 145 km/t på toppen og må trække en trailer på ét tons.

Litium-ion batterierne ligger i bunden af bilen og præsterer 82 kWh. Der er mulighed for jævnstrømsopladning (DC) og Bilen er sit eget kraftværk og kan efter V2G (Vehicle to Grid) systemet lades op i hjemmet eller vise versa.

Der bliver også V2X – hvor bilen kan kommunikere med andre forbundne biler, med trafiklys og andre forhold så som Travel Assist og Travel Alert – og det hele indstilles efter chaufførens køremåde.

Fakta I.D. Buzz:
Opbygning: elmotor, baghjulstræk
Motoreffekt: 204 hk
Drejningsmoment: 310 Nm
Topfart: 145 km/t.
Ladeeffekt ved AC: 11 kW
Ladeeffekt ved DC ved hurtigladning: op til 170 kW
Ladetide ved DC 5-80 % SOC: 30 min.
Batteri: 77 kWh
Trækevne: 1.000 kg
Længde: 4712 mm
Bredde: 1.985 mm
Højde: 1.937 mm
Akselafstand: 2.988 mm

Siddepladser: Buzz 5 og Buzz Cargo 3.
Bagagerumsvolumen (ID. Buzz): 1.121 liter
Lastrum (ID. Buzz Cargo): 3,9 kubikmeter

Totalvægt: 3.000 kg (Cargo)

Nyttelast: 650 kg (Cargo).

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk