På grund af Corona virus kommer samlebåndene på de italienske Fiat-fabrikker måske snart til at blive sat på pause.

Det skriver flere tyske medier på baggrund af en meddelelse fra dpa, det tyske nyhedsbureau.

Italien er hårdt ramt af Corona-epidemien, og for at begrænse spredningen har fabriksledelsen i Fiat Chrysler (FCA) valgt at melde ud, at de overvejer en midlertidig lukning af nogle af deres italienske fabrikker.

Senest følger CNH Industrial, der også omfatter Iveco, trop med en lignende meddelelse. De vil om nødvendigt lukke deres italienske fabrikker i en periode.

Man forsøger at afhjælpe spredningen gennem bedre hygiejne og større afstand mellem medarbejderne.

Men det kan være svært, da bilproduktion er et teamwork, hvor medarbejderne arbejder tæt sammen. Men det kan en lukning af fabrikker måske afhjælpe.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk