Vi har altid følt os godt hjemme i de kompakte 2008 SUV-modeller, men den tidligere model havde en del år på bagen – og manglede derfor en del sikkerhedsoptioner.

Det er historie. Nu er den nye 2008 i Danmark – endda med fuldt sikkerhedsudstyr og adaptiv fartpilot i forbindelse med automatgearet EAT8 i topmodellen GT Line.

Som Van-model har 2008 altid været ganske populær – ikke mindst takket været dens kompakte størrelse. Designfilosofien er typisk Peugeot – bl.a. med løvekløer ved for- og baglygter.

Bygget over 208

Den er jo bygget over 208, men man sidder højere og har bedre udsyn – og så er den lidt mere rummelig end lillebror. Totalt set har 2008 i mange år været bedst sælgende B-SUV bilmodel herhjemme.

Mange firmaer kan med fordel bruge den som servicebil og distributionsbil i byerne, når man ikke har behov for at sende firmaets større Partner-, Expert- og Boxer varebilsmodeller. Og så behøver man kun at handler ét sted.

Når snakken så falder på elbiler til byerne – så varer det ikke længe, før Peugeot er klar. E-2008 har en rækkevidde på 310 km. Og merprisen fra benzin og diesel skulle kun bliver 10.000 kroner.

Meget letkørt

2008 er meget letkørt. Man er hurtigt dus med den i trafikken. Den er lidt nemmere at køre i byen med end den større 3008.

Men den er også rar på længere ture – og selv om den på grund af sin højde ikke er så sporty som 208, så sikrer bilens sikkerhedssystemer fuld sikkerhed.

Man sidder godt  bag rattet – i et  sportssæde med læderkant. Det betyder fin kørestilling – og der  er god fodplade til at få en lige kørestilling.

3D instrumentering

Det særlige I-Cockpit betyder, at man skal se over rattet for at se instrumenterne. Læderrattet er lille (og fladt i bunden) – så der er hurtig reaktion, når man drejer på rattet. 3D instrumenteringen er som i to lag og virker meget avanceret.

Vi skal også nævne trådløs opladning af mobiltelefon. Dertil mirror Screen med Apple Play med stemmeaktivering samt fire USB stik. Dertil klimaanlæg, elektronisk håndbremse, nøglefri start og armlæn i form af en midterboks.

Testbilen har 7-tommer touchscreen – men man kan vælge 10 tommer touchscreen – og så følger navigation og DAB radio med. Vi skal også nævne kabinebelysning med otte farver.

Den smidige diesel

Vores testbil er en BlueHDI dieseludgave med 130 hk og automatgear i topversionen GT Line.

Man kan også vælge den billigere 100 hk diesel, men den fås kun med manuelt gear. Og dobbeltkoblings-gearkassen er en stor behagelighed.

Diesel og benzinudgaver koster tæt på det samme, men diesel er mere smidig. Den 3-cylindrede benziner har heller ikke så rolig en motorgang som dieselmodellen med fire cylindre. De fleste kunder vælger da også diesel. Testbilen når i øvrigt 100 km/t på 10,1 sekund og topfarten er oplyst til 195 km/t. Man kan også vælge køre-måde – så som sport og økonomi.

Sikkerhedsudstyr

GT-Line har Around View kamera og et stort plus er full LED forlygterne, som giver et fantastisk lys.

Standard er automatisk nødbremsesystem, LED lygter, LED kørelys, fartpilot med fartbegrænser, esc stabilitetssystem, linjevogter, træthedsovervågning og., seks airbags. Blindvinkelassistent (BLIS) koster ekstra.

Med den længere akselafstand i forhold til 208 får man større varerum – men stadig med justerbar højde på rum bagest i varerummet. Der er også et ekstra rum i bunden. Der er dog ikke handskerumslås. Læssehøjde er 720 mm – indvendig læssehøjde max. 110 mm.


Fakta Peugeot 3008 1,5 Blue HDI GT Line:
Motor: 4 cyl. diesel.
Slagvolumen: 1.499 ccm.
Ydelse: 130 hk ved 3.750 omdr.
Moment: 300 Nm ved 1.750 omdr.
Topfart: 195 km/t.
Acc. 0-100 km/t: 10,1 sek.
Forbrugssnit WLTP: 20,4 km/l.
CO2 udledning: 129 g pr. km.
Gear: 8 trins automatgear.
Dæk: Michelin Primacy 4 – 215/60 R17.
Akselafstand: 2.605 mm.
Varerumsvolumen: ca. 1.000 liter.
Trailervægt m. bremser: 1.200 kg.
Totalvægt: 1.770 kg.
Nyttelast: 366 kg.
Køreklar vægt: 1.404 kg.
Bremser: Skiver for og bag.
Pris testbil ekskl. moms: 199.990 kr.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk