Peugeots Design Lab har sammen med Whirlpool gruppen udviklet en rullende bistro – eller en såkaldt Foodtruck – på basis af Peugeot Expert varebilen. Det sker som led i et ”Experience Tourin” samarbejde.

Inspirationen er hentet fra bistroernes og gastronomiens verden – og konverteringen er foretaget sammen med det franske opbyggerfirma BBC.

I det forløbne år har testbilen besøgt 20 byer og foretaget 72 tests med 500 salgsfolk. I 2022 går det så løs for alvor.

Et komplet køkken

Siden af Peugeots Foodtruck åbnes i en vingeform, som skaber to store bordplader, hvor kokken kan arbejde i et nærmest ideelt køkken. Der er tillige køkkenvask, kogeplader, to ovre samt skabe og anden lagerplads – lige ved hånden.

Der er også god plads til serveringspersonalet. På bagsiden af Peugeots foodtruck er der et multimediesystem med en sound bar og en stor skærm inspireret af “Le Bistrot du Lion” konceptet.

Blandt detaljerne i Foodtruck’en er italiensk keramik med kobberdetaljer.

Sammen med specialister

Selve testbilen er titanium grå – men det er naturligvis de  kunder, der bestiller en Foodtruck, som bestemmer farve og aptering.

Peugeot og Whirlpool har creeret deres Foodtruck sammen med køkken-specialister og salgsspecialister – og bilen vil blive udstillet på kommende specialmesser.

Konceptet har mange muligheder – ikke kun som bistro og Foodtruck.

Trailer og solceller

Foodtruck’en måler 5,3 meter i længden og 1,90 meter i højden – og bilen manøvrerer som en normal Expert varebil.

Man kan ekstra bestille bilen med en trailer i samme farve – og man kan sågar bestille solceller til taget, som kan holde køleskabene kørende. Resten klarer en generator.

Kunder vil også kunne bestille deres Expert Foodtruck i eludgave.

 

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk