Peugeot har i den nye 5008 model forlænget akselafstanden fra 3008 modellen med 16 mm – og det har betydet et forøget varerum fra 1.600 til 2.000 liter.

5008 har et langt smartere SUV-design end i den forrige 5008 – og så formentlig klassens største varerum.

Det har gjort den nye 5008 til en oplagt gulpladebil – og vælger man så en god dieselmotor som den testede 2-liters udgave med 150 hk, så taler vi om 1.800 kg på krogen.

Mindre trailervægt

Desværre kommer den fremover kun med 1,5 liters dieselmotor, og så bliver det med en noget mindre trailervægt på 1.300 kg (ifølge Peugeots hjemmeside.) 500 kg mindre end den 2-liters udgave !

Man kan også vælge den mindre 3008 GT med 2-liter dieselmaskine og få to tons på krogen. Men så er pladsen til godset jo mindre.

PSA satser meget på deres små benzinmotorer på tre cylindre og 1,2 liter – så er trailervægten 1.200 kg. Men der er jo meget fokus på CO2 udslip på fabrikkerne, og det går ud over trailerfolket.

Kæmpe varerum

Fra fabrikken er forskellen på 3008 og 5008 den længere akselafstand og dermed plads til en ekstra sæderække (kun til børn og akrobater) – men som Van får man det ekstra store varerum på størrelse med en mindre varebil.

I 5008 får man bare tillige en særdeles komfortabel bil med fine køreegenskaber – om end en SUV fra PSA ikke har vejgreb som f.eks. en 308.

Men med masser af sikkerhedssystemer klarer man sig godt – bl.a. esc stabilitetssystem og nødbremsesystem.

2,0 diesel og 1,2 benzin

Vi prøvede en 5008 med 2-liter HDI dieselmotor og manuel 6-trins gearkasse og en 3-cylindret 1,2 THP med automatgear.

Én af de bedre 3-benede biler, jeg har mødt – og som ikke har så udtalt en disharmonisk lys som andre i minimotor-genren.

Men ikke helt lydefri ved acceleration.

Masser af udstyr

Automatgearet i den lille udgave virkede fint, men ACC – adaptiv fartpilot, havde bilen ikke – men ellers masser af andet udstyr så som fede 18 tommer alufælge, fartpilot med fartbegrænser, p-sensorer, 8-tommer touchscreen med navigation, skiltegenkendelse, regnsensor og Blindspot assist (advarer mod skjulte trafikanter i den blinde vinkel.)

Den store 2-liter dieseludgave, vi prøvede, havde bl.a. også panorama-glastag, der kunne åbnes samt elektrisk bagklap, navigation, 360 grader bird-view kamera, og trådløs opladning og mobiltelefon. I alt udstyr for cirka 50.000 kr. plus moms.

Fin instrumentering

5008 er stort set identisk med 3008 – bortset fra længden – så vi kan kun rose begge bilers instrumentering (i cockpit) og de lækkert placerede kontakter i pianoform, som man hurtigt bliver dus med.

Et minus er placeringen af USB-ladestikket, som er gemt inderst i midterkonsollen.

Aflæggepladsen er god – det store varerum og den ret lave indvendige læssekant på seks centimeter (og 94 cm. udvendigt).

Pas på hovedet !

Dertil to-delt midterboks med lille æske til nøgler, handskerum (uden lås) samt diverse kop- og flaskeholdere.

Man savner dog aflæggeplads under forsæderne (som i MPV’er tidligere). Og bagklappen åbner ikke højt nok op – så man står hovedet, hvis man glemmer det.

Fra 50 km/t i fjerde gear

Den manuelle udgave havde ikke omdrejningstæller (som 1,2 THP) – så der var kun trækkraft fra 50 km/t i fjerde gear (bykørsel) – men i de to øverste gear trak den fra 60- og 70 km/t. Vi skal også nævne stop/start system og nøglefri start.

Begge biler bød på fin komfort til langture – med multijusterbare sæder i stof/læder med god støtte. Læderrattet var efter nyeste mode fladt forneden.

Benzin/automat-udgaven var udstyret med skifteplader bag rattet til særlig sporty kørsel. Diesel/manuel-udgaven havde et lidt kantet gear (især tilvænning ved igangsætning).

Bird-view kamera et plus

Et plus på en byggeplads er det 360 graders bird-view kamera i HDI-testbilen (ekstra) – så slipper man for mange skader,

Men benzinudgaven havde den skavank, at bakspejlene vippede ned og fanger baghjulene, når man bakker.

Fin for en nybegynder måske – men ikke for én, som plejer at bakke med last- og varebiler, hvor man gerne vil se bagud i stedet for nedad. Og hvad gør man, når man bakker med en hestetrailer – når man ikke kan se noget – for bakkameraet sidder jo ikke på traileren ?

Diesel med super-moment

Til professionelt brug vil dieselmodellen være den bedste løsning – især hvis man anvender trailer af en art.

Dieselmaskinen har ikke problemer med at trække en fuldt lastet bil – benzinudgaven har ikke samme overskudskraft.

Dieseludgaven med 150 hk har et drejningsmoment på 370 Nm ved 2.000 omdrejninger og benzinudgaven 230 Nm ved 1.750 omdrejninger.
Udstyrsniveaet i begge biler var Allure.

Fakta 2,0 HDI:
Motor: 2-liter BlueHDI turbodiesel.
Cylindre: 3.
Ydelse: 150 hk v. 4.000 omdr.
Moment: 370 Nm v. 2.000 omdr.
Gear: 6 trins manuel.
Forbrug g/s: 21,7 km/l.
CO2: 118 g/km.
Topfart: 206 km/t.
Acc. 0-100 km/t: 9,6 sek.
Dæk: Michelin 220/55 R 18
Varerum: 2,2 kubikmeter.
Varerumsmål længde x bredde: 1.720 x 1.360 mm.
Mål mellem hjulkasser: 1.170 mm.
Bagdør: 1.090 x 820 mm.
Køreklar vægt/totalvægt: 1.656/2.230 kg.
Trailervægt m. bremser: 1.800 kg.
Pris plus moms: 263.410 kr. (kun lagerbiler)

Fakta 1,2 benzin:
Motor: 1,2 liter turbobenzin.
Cylindre: 3.
Ydelse: 130 hk v. 5.500 omdr.
Moment: 230 Nm v. 1.750 omdr.
Gear: 6 trins aut. gearkasse.
Forbrug: 19,2 km/l.
CO2: 120 g/km.
Topfart: 188 km/t.
Acc. 0-100 km/t
Køreklar vægt/totalvægt: 1.518 kg.
Trailervægt m. bremser: 1.000 kg.
Pris plus moms (cirka): 245.-250.000 kr. plus moms.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk