(HANNOVER)
Nissan har sammen med det europæiske rum-agentur udviklet en særlig udgave af Navara pick-up med navnet Dark Sky Concept, der trækker en trailer med mobil stjernekikkert. For I de mest øde af verden er det allerbedst at kikke stjerner, for her forstyrrer lyshavet fra storbyerne ikke.
Det europæiske rum-agentur ESA (European Space Agency) har sammen med Nissans udviklingscenter i Storbritannien udviklet en særlig Navara pick-up inklusive specialtrailer, som skal hjælpe astronomerne problemfrit ud i mørket.
På traileren sidder så det ganske specielle PlaneWave teleskop, som betjenes direkte på traileren. Det 40 cm brede spejl kan give detaljer helt bag ved Saturn ring samt til fjerne galakser og supernovaer.
Trailer Assist
Til at forbedre manøvreringen af hele køretøjet bruges Nissans ProPilot system, som kombinerer Nissans Intelligent Cruise Control og Steering Assist teknologi. Føreren af bilen har også glæde af bilens Around View Monitor, så man kan se rundt om bilen.
Desuden har man hjælp af trailer assist systemet – som sikrer stabilitet ved manøvrering med traileren. Endelig er der på den specielle trailer transportable batterienheder, som man altid har strøm under arbejdet uanset, hvor øde et sted, man har valgt.
Dark Sky Concept har verdenspremiere på IAA transportudstillingen i Hannover i disse dage – og bagefter bliver bil og trailer doneret til ESA’s forskere, som har kortlagt milliarder af stjerner gennem årene via den særlige Gaia satellit.
Stor andel bruger trailer
En fjerdedel af Nissans kunder anvender trailer med jævne mellemrum, og Dark Sky konceptet skal sikre en enklere og sikker anvendelse af trailere.
Selve bilens særlige design har måske ikke noget at sige for ESA ingeniørerne, men et nyt koncept skal debutere på verdens største transportmesse, så er det vel også passende med lidt lir.
Inspirationen er selvfølgelig universet gennem de mørke farver – og solnedgangen er symboliseret ved de røde lys på bil og trailer, så man ikke får forkert lys under arbejdet. Rødt lys generer menneskets syn mindst om natten.
Flere special-opbygninger
Den helt specielle Dark Sky pick-up er et eksempel på, hvor specialiseret et køretøj, som Nissan kan tilbyde kunderne.
Faktisk er salget af special-opbygninger af erhvervs-køretøjer hos Nissan steget med 300 pct. de seneste tre år.
I første halvdel af 2018 steg salget på verdensplan for Nissans erhvervsbiler med 5,7 pct. til 464.900 enheder.
Stopper spansk produktion
Alle Renault Alliancens erhvervskøretøjer sælger dog ikke lige så godt, og det har betyder af Nissan NT500 og dens søstermodel Renault Capstar udfases med udgangen af 2019.
Fabrikken i Avila i Spanien skal ikke længere producere erhvervsbiler, men der investeres fire mio. Euro frem mod 2020 i modernisering, så faciliteterne kan anvendes til bl.a. forskning indenfor logistik og komponenter.
Der vil være kunder med særlige tunge transportbehov, som Nissan så ikke længere kan hjælpe, men de fleste vil kunne få glæde af at skifte til den nye NV400 ladbil, som på IAA også præsenteres i en 4×4 udgave med teknik fra østrigske Oberaigner.