Den danske producent af internt transportmateriel, Logitrans A/S i Ribe, har udviklet en ny dobbeltstabler, den såkaldte Twin Stacker.
 
Men den kan man optimere pladsen i lastbiler og butiks- og lagerområder. Den kan nemlig transportere og stable to paller samtidig.
 
”Vi er meget stolte af vores nye Twin Stacker, som har været efterspurgt længe hos vores kunder. Jeg har talt med en vognmand, som med Twin Stacker vil kunne optimere pladsanvendelsen i lastbilerne så meget, at han kan spare en køretur om dagen,” siger Erling Pedersen, administrerende direktør hos Logitrans A/S.
 
Med en Twin Stacker får man alle fordelene fra både pallevogn og stabler samtidig med at to paller kan transporteres og stables. På den ene side er der pallevognens evne til at køre på ujævnt underlag og på den anden side stablerens evne til at løfte gods i højden.
 
Kapaciteten på de øverste gafler er 800 kg og på de nederste op til 1800 kg. Den samlede vægt på gaflerne må dog ikke overstige 1800 kg.
 
Patantanmeldt
”For at opnå en optimal stabilitet, når godset løftes, har vi udviklet et system, som ”låser” mast og drivenhed sammen ved løft over 900 mm. Twin Stacker er dermed både stabil og sikker, når godset løftes.  Vi har patentanmeldt stabiliseringssystemet, siger Erling Pedersen.
 
Samtidig har Twin Stacker et meget kompakt design og kræver derfor kun meget lidt plads til manøvrering. I forbindelse med godshåndtering i snævre områder.
 
Twin Stacker har en  lav egenvægt, og vognmanden derfor udnytte kapaciteten på lastbilens løftebagsmæk optimalt ved læsning og losning.
 
Logitrans-produkterne forhandles i Danmark af NP Trucks med afdelinger i Horsens og Roskilde.

Leave A Reply