Peugeot har med sin elektriske 2008 model præsenteret en ny opfattelse af pakketrans til mere end blot lokal ”Last Mile” distribution – den klarer også de regionale løsninger.

Mange vil pege på Peugeots varebil e-Expert som den rigtige varetransport, og snart også den mindre e-Partner – som har samme teknik som e-2008, men kører man med e-post og e-distribution – altså med pakker fra nethandel – så er e-2008 som Van et godt bud.

Flere og flere byer i Europa vil jo kun se emissionsfri transport i fremtiden. Og så er det jo lige meget, om det ikke kan betale sig i forhold til bilens med hvide plader.

240.000 kr. ex moms

En elbil i denne størrelse betaler man ikke afgift på, så som varebil er prisen stort set den samme – altså i GT Line er lidt over 300.000 kroner – uden moms ser det bedre ud – nemlig ca. 240.000 kr. Billigste-2008 udgave koster ca. 280.000 kr. (eller ca. 225.000 kr. ex. moms).

Sammenligner man en e-2008 (uden afgift) med en benzindrevet udgave i samme udstyrsniveau, er prisforskellen kun få tusinde kroner eksklusiv moms – med moms måske 10.000 kr.

Ikke mindst fordi komforten i 2008 er den bedste – man sidder højt med let ind- og udstigning samt godt udsyn – og man har bedre muligheder for at parkere, når der ikke er så meget plads.

1.000 liter varerum

Varerummet er på mere end 1.000 liter og læssehøjden er 690 mm. Varerummet måler 2.440 x 1.288 x 922 mm. – med fire fastgørelses-kroge. Der er ikke handskerumslås – men dog stor midterboks. Bilen vender på 10 meter.

Man skal huske, at e-2008 ikke må trække en trailer. En PureTech 130 hk benzinudgave af bilen må trække 1.200 kg.

WLTP tal ser flot ud

Peugeot har et gennemsnitsforbrug efter WLTP målinger på 318 km. Dog lidt mindre om vinteren.

Men det gik hurtigt med at dræne batteriet, da vi hentede bilen i Glostrup, og så kørte af motorvej til et møde i Nærum – og derefter til Sundby ad mindre veje. Vi kørte cirka 40 kilometer – men rækkevidden var faldet med 60 kilometer.

Vi ladede bilen op med en Clever hjemmelader på 11 kW – og den nåede max. op på 303 km ifølge instrumenteringen. Næste dag var tallet 294 km uden at vi havde kørt en meter.

Passer på batteriet

Det tog os ivørigt 4,40 timer at lade bilen fra 17- til 100 procent. Nogenlunde som Peugeot lover – men bilen har også tre faser.

Finder man en hurtiglader, går det meget hurtigere – man kan lade med op til 100 kW. Vi har tidligere prøvet med 50 kW.

Men bilens batteri-styringssystem (BMS) kan betyde, at man ikke kan fylde på med 100 kW så længe (for at spare batteriet i bilen). Så hvis bilen siger klar om en halv time – så er det ikke sikkert, at bilen er klar, når man vender tilbage.

Fin i by- og regional-kørsel

Vi prøvede den så i en by- og regional test i og rundt om København uden at ramme motorveje – og her kørte vi lidt flere kilometer ifølge triptælleren end rækkevidden faldt. Men rækkevidde-opgivelsen kan snyde – man skal hellere tro på manometret ved siden af.

Bilens skærm og instrumenter viser også viser også batteripakkens placering i gulvet af bilen – og man kan også vælge opladnings-tidspunkt. Bilens varmepumpe kan sikre, at bilens kabine køles eller opvarmes – og man kan endda styre det på en app på mobiltelefonen.

Man skal huske at bruge B-funktionen i gearvælgeren (bilen har 1-trins automatgear) – så bremser den selv op, når speederen slippes – og samler strøm op samtidig. I øvrigt kan man vælge imellem køremetoderne sport, eco og normal – og det er kun i sport, at man henter alle bilens 136 hk.

Husk en ladeboks

Uanset hvad, så skal man huske at have en ladeboks hjemme eller i firmaet. Det giver ingen mening at skulle på jagt efter en ledig ladestander hver dag – måske langt fra hjemmet/firmaet.

Bruger man ikke bilen til andet end til/fra job kørsel, så behøver man måske heller ikke at lade hver dag.

e-2008 er bygget på basis af benzin- og dieseludgaver – altså med elmotoren placeret fortil og med forhjulstræk. Ydelse af batteriet er 50 kW – elmotoren yder 136 hk og 260 Nm.

Ca. 200 kg. tungere

Uanset hvilken 2008 model, som man vælger, får man en meget komfortabel bil. Og den klarer også et hurtigt sving – om end de fleste vælger en elbil til sportskørsel. Elbilens mer-vægt er cirka 200 kg.

E-2008 er støjsvag og har lynhurtig acceleration samt nul lokal forurening.

Benzinudgaven er til de længere ture – når som helst – og er ganske økonomisk – og skal man køre rigtig langt, så er diesel fortsat suveræn. Og en moderne euro 6 dieselmaskine er faktisk både økonomisk og ganske ren.

Veludstyret med GT-Line

Vores e-2008 var med udstyrsniveau GT-Line – med et højt udstyrsniveau, som omfatter adaptiv fartpilot, nødbremsesystem, linjevogter, i-cockpit med 3D funktion, head-up display, bird view monitor, sportssæder med alcantara-indlæg og BLIS Blind Spot advarsel.

Dertil 17 tommer alufælge, fuld LED forlygter med automatisk fjernlys, fire usb-stik, elektrisk håndbremse, sort tagræling, sædevarme (men ikke ratvarme), kantet læderrat, nøglefri start, klimaanlæg, p-sensorer for og bag og bakkamera.

Vælg måske benzin eller diesel

Kører man langt hver dag, så er e-2008 måske ikke den rigtige model – for så kunne en 2008 PureTech benzin udgave eller en HDI diesel være den rette løsning. Peugeot tilbyder alle løsninger.

2008 PureTech med 3-cylindret benzinmotor prøvede vi mellem landsdelene – hvor vi fra hovedstadsområdet skulle nå et møde ved middagstid i Grenå.

Her ville vi ikke have tid til at lade en e-2008 et par timer undervejs – med mindre man kører afsted om natten. Mols-Linjen tilbyder dog lademulighed.

Støjende 3-cylinder teknik

Bilen er rimelig hurtig, men den 3-cylindrede motor er ret støjende – især ved acceleration og høj fart. Udstyret i den bil, vi kørte i var Allure – lidt under GT Line som i e-2008. Den havde dog LED lygter og 3D i-cockpit med head up display.

Vi skal også nævne syv tommer farveskærm uden navigation, automatisk nødbremse – men ikke adaptiv fartpilot – linjevogter, nøglefri start, skiltegenkendelse, Bird View, bakkamera og 17 tommer alufælge.

Man kan sammen med bilen købe en Clever aftale med en ladeboks f.eks. i hjemmet – med ydelse på 11 kW – og ubegrænset opladning i Clevers netværk. Pris abonnement pr. måned 749 kroner. En ladeboks i denne forbindelse koster ca. 4.000 kr. (monteret) ifølge Peugeots hjemmeside.

Peugeot e-2008 GT-Line Van:
Max. effect elmotor: 136 hk (100 kW)
Max. drejningsmoment: 260 Nm.
Batterikapacitet: 50 kWh.
Energiforbrug: 165 Wh/km.
Ladetid AC 11 kW 0-100 pct: ca. 5 timer.
Ladetid DC 100 kW 0-80 pct: 30 minutter.
Rækkevidde WLTP: 318 km.
Topfart: 150 km/t.
Accell. 0-100 km/t: 9 sek.
Køreklar vægt: 1.662 kg.
Totalvægt: 2.030 kg.
Trailervægt: 0 kg.
Varerum: ca 1.000 liter.
Varerum-mål: 2.440 x 1.288 x 922 mm.
Læssehøjde: 690 mm.
Garanti fabrik: 2 år.
Dæk: Michelin Alpin 6 215/60 R17.
Pris testbil hvide plader: 319.990 kr.
Pris testbil Van ekskl. moms: Ca. 240.000 kr.
e-2008 fra ca. 280.000 kr. på hvide plader.
e-2008 Van fra ca. 225.000 kr. ex. moms.

Peugeot 2008 PuteTech 1,2 liter 130 hk:

Motor: 3 cyl. benzin.
Ydelse: 130 hk.
Moment: 230 Nm.
Gear: 6 trins man.
Forbrug WLTP: 17,2 km/l.
Topfart: 196 km/t.
Accell. 0-100 km/t: 9,7 sek.
Køreklar vægt: 1.328 kg.
Totalvægt: 1.715 kg.
Trailervægt: 1.200 kg.
Pris Allure-udstyr hvide plader: ca. 250.000 kr.