”Mission: Zero Emissions” er en ny kampagne fra det tyske gaffeltruck-firma Still – hvor man informerer  om grunden til, at trenden går mod el-trucks. Færre vil anvende motortrucks, selv om der er opgaver, hvor de er bedste løsning.

Siden 2009 er der blevet solgt flere eldrevne gaffeltrucks end gaffeltrucks med forbrændingsmotor i Vesteuropa. Selv i Østeuropa, hvor motortrucks er dominerende, ser man at forspringet i forhold til el-trucks er mindsket.

Derfor ser Still det som en vedvarende tendens, og derfor vil man tilbyde sine kunder rådgivning inden for dette område. Det er vigtigt at tilpasse sig tendensen nu for at kunne planlægge virksomhedens investeringer indenfor intern transport.

Erfaring på verdensplan
Still er også kendt verden over som en leverandører af intralogistiske løsninger, og har tilbudt et bredt produktprogram af både el-trucks og motortrucks.

Tidligere var en simpel tommelfingerregel den, at elektriske gaffeltrucks var til indendørs brug og gaffeltrucks med forbrændingsmotor var til brug udendørs. Tommelfingerregelen er for længst forældet – ikke desto mindre er tendensen blevet styrket igen siden 2009.

Tre årsager til udviklingen
Der er ifølge Stilltre årsager til denne udvikling.

For det første bliver elektriske gaffeltrucks mere kraftfulde og anvendes oftere på områder, som tidligere kun var forbeholdt motortrucks.

For det andet er elektriske gaffeltrucks  miljøvenlige og giver et godt arbejdsmiljø for de ansatte i virksomheden, da de ikke udleder nogen forurenende stoffer.

For det tredje er dieselolie er en knap ressource, der uden tvivl vil blive dyrere på længere sigt. Det  på trods af sin nuværende lave pris. Batteridrevne gaffeltrucks er allerede overbevisende, specielt med deres  lavere driftsomkostninger.

Stadig behov for motortrucks
Det stigende salg af el-trucks er dog ikke ensbetydende med, at gaffeltrucks med forbrændingsmotor vil blive forældet. El- eller dieseltrucks vil formentlig også i fremtiden være det bedste valg på visse logistik-områder.

“Mission: Zero Emission” forklarer ikke kun hvilke områder, der er tale om, men også, hvorfor der er tilfældet, hvor det for enkelte kunder kan være klogt at vælge bl.a. dieseldrevne gaffeltrucks – både af miljømæssige hensyn og økonomiske årsager.

Overflødigt med filter
Mens mange leverandører som standard monterer partikelfiltre på deres gaffeltrucks for at opfylde de stadig strengere europæiske udstødningsnormer, er et sådant filter på eksempelvis de fleste RX 70-modeller fra Still stort set overflødigt. Det skyldes det diesel-elektriske drivsystem.

”I forbindelse med kampagnen Mission: Zero Emission ønsker vi at vise vores kunder, at vi er pioner og dermed den optimale samarbejdspartner,” siger adm. direktør for Still i Danmark, Reke Salievski.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk