Vejen var kridtet op for fem af landets bedste varevogne, der alle var kommet igennem nåleøjet hos en jury bestående af 15 motorjournalister som havde kigget på hvilke fem varevogne, de fandt mest interessant som årets nominerede til autobranchens prisuddeling Auto Awards 2023.

Stemmerne til sammen gav udfaldet af årets nominerede i kategorien ”Årets Varevogn”, hvor vinderen netop er kåret.

De fem nominerede præsenteret i alfabetisk rækkefølge var Ford E-Transit Custom, Iveco eDaily, Nissan Townstar EV, Toyota Proace City Electric og Volkswagen ID. Buzz Cargo.

Og vinderen er: Ford E-Transit

Transit i kategorien “Årets Varevogn” er stor overraskelse, for Transit Custom i eludgave er først på markedet måske sidst i 2024.

Derimod er den netop lanceret i bl.a. dieseludgave – og det var den model, der vandt prisen International Van of the Year 2024. Faktisk skete prisoverrækkelsen i franske Lyon samtidig med Auto Awards 2024 i København forleden.

Transit er godt designet med god rummelighed samt høj fleksibilitet i forhold til individuelle muligheder for indretning af varerum – og lad opbygninger på chassisudgaver.

Arbejdsredskab

Der er her tale om et ”arbejdsredskab”, der helt klart gør dagligdagen lettere for føreren, hvor design, funktionalitet, komfort, teknik og udstyr går op i en højere enhed.

Sidst men ikke mindst, skal den levere en høj grad af værdi-for-pengene.

Imponerende 72.512 stemmer tikkede ind på de nominerede køretøjer til dette års Auto Awards 2023, hvilket er rekord.

Kontrol på plads

De to statsautoriserede revisionsfirmaer KPMG og Christensen Kjærulff var udvalgt til revision og bil- autobranchen var samlet i en fyldt Cirkusbygning i København.

Aftenens konferencier var bilentusiasten og TV-værten Anders Breinholt, der bl.a. kunne byde landets Transportminister Thomas Danielsen på scenen for at holde åbningstalen på det spektakulære award show: Auto Awards 2023.

Ford vandt igen

Den nye Ford E-Transit er elektrisk, hvor der ikke er indgået nogle kompromiser. Modellen er Fords første fuldelektriske varevogn. Den elektriske Ford E-Transit er udviklet til at hjælpe virksomheder med at nå sine bæredygtighedsmål uden at gå på kompromis med råstyrke, evne eller alsidighed.

Et 400-volts batteri med 68 kWh brugbar effekt gør alt det hårde arbejde. E-Transit-batteriet leverer en rækkevidde på op til 317 km på en opladning.

E-Transit fås i to højder og tre længder og tilbyder op til 15,1 kubikmeter varerum – og 25 forskellige konfigurationer.

Iveco er toer

Med en rækkevidde på op til 300 kilometer ved blandet kørsel – og 400 kilometer i bykørsel – er den nye Iveco e-Daily et godt bud på den miljørigtige varebiler, der klarer distribution i byer og i omegnen.

Iveco har løst mange håndværkeres udfordringer med tunge elbiler ved at tilbyde med tre forskellige batteripakker, som man kan ændre på hen ad vejen, hvis transportbehovet ændrer sig.

Elbiler er og dermed komfortable, men har kan udvide komforten med luftaffjedring.

Rekupereringen foregår i tre trin – hvor systemet samler strøm op ved opbremsning, og så kan man faktisk forlænge rækkevidden. Allerede med to batteripakker er der 3,5 tons trailervægt.

Nissans elrejse

Nissan har netop lanceret Nissan Townstar, der byder på rækkevidde på op til 291 km ved blandet kørsel.

Modellen bringer helt nye standarder med sig og gør den dermed mere intelligent end de fleste varevogne på markedet med dens unikke sikkerhedssystemer – samt opkobling og hjælpefunktioner.

Townstar er søstermodel til Renault Kangoo E TECH, som blev lanceret sidste år

Toyota nummer tre

Toyota Proace City Electric er en kompakt varevogn, der tænker stort. Modellen har tre karrosserityper og en god nyttelast og trækkapacitet.

Begge versioner med lang eller kort akselafstand kan rumme to europaller. Proace City Electric er en varevogn der henvender sig godt til arbejdsopgaver i bymiljøet.

Den elektriske drivlinje giver dig som ejer mulighed for at reducere din virksomheds driftsomkostninger og CO2-aftryk, og du kan lokalt køre helt emissionsfri. Afhængig af kørselsforhold kan rækkevidden være 274 km.

Bilen er søstermodel til en række varebiler fra Stellantis gruppen – nemlig Peugeot Partner-e, Citroën ë-Berlingo, Opel Combo-e og Fiat Doblò Electric.

Volkswagen nummer fire

Den elektriske Volkswagen ID. Buzz Cargo til erhvervsmæssig brug både i og udenfor byområderne. For den har en elektrisk rækkevidde på 414 – 415 i km og forbrug på 210 Wh/km.

ID. Buzz Cargo er kompakt med et varerum på op til 3,9 kubikmeter såvel en nyttelast på 650 kg. Der er plads til to europaller læsset på tværs. Bilen har moderne opkobling og digitale systemer. Modellen er inspireret af det nostalgiske ”Rugbrød” fra 1950 – og er sammen med Crafter Electric bilerne til transport i byområder.

Flere priser for året 2023

ID.Buzz Cargo kom allerede på markedet i 2022 – og vandt såvel prisen International Van of the Year 2023 – og den danske pris Årets varebil 2023 fra Danske Motorjournalister (MKD).

Forhenværende folketingsmedlem Jan-Erik Messmann, der har siddet i Transport udvalget, samt været tidligere TV-vært på TV2’s program ”Godt Begyndt” var på scenen for at overrække den prestigefulde statuette for ”Årets Varevogn” til årets vinder.

Glæde hos Ford

Hos Ford er man naturligvis meget glade for at vinde prisen som ”Årets Varevogn” til dette års Auto Awards 2023. Ford har en position som mangeårig markedsleder i Danmark – og koncernen gør det ypperste for at udvikle nye varebiler og imødekomme kundernes behov.

”Den elektriske Ford E-Transit Custom er en game changer på markedet for elektriske varebiler. Den er som altid klar til at klare det beskidte arbejde, mens dens elektriske drivlinje, helt nye design og innovative features vil hjælpe vores kunder til en mere effektiv arbejdsdag i en ny digital æra. Vi ser meget frem til at lancere den herhjemme til næste år,” siger Tom Maxmølris, chef for varebiler hos Ford Danmark.

Vindere af Auto Awards 2023:

Årets Nyvognsforhandler: Ejner Hessel
Årets Brugtvognsforhandler: Allan Hansen Automobiler
Årets Værksted: Kraft Service
Årets Karosseriværksted: Elkjærgruppen
Årets Synshal: DEKRA Bilsyn
Årets Produkt: Digital Servicebook
Årets Markedsføringskampagne: Andersen & Martini – Webinar Elbiler Anno 2023
Årets Nyhed: DEKRA Bilsyn – Batteritest til elbiler på 15 min.
Årets Leverandør: Wefleet
Årets Tiltag: Lindholm Biler -YouTube-kanalen Lindholm TV
Årets Forsikringsselskab: If Forsikring
Årets Autogenbruger: Gørløse Autoimport
Årets Merkantile uddannelse: BC Syd Mommark
Årets Tekniske uddannelse: Skjern Tekniske Skole
Årets Autolakerer: Byens Bilpleje.com
Årets Værkstedskæde: AutoMester
Årets Erhvervsleasingselskab: Santander
Årets Formidler af Erhvervsleasing: Fleggaard Leasing
Årets Bæredygtighedspris: Clever
Årets Privatleasingselskab: Santander
Årets Formidler af Privatleasing: Simple Leasing
Årets Bilmærke: Tesla
Årets Familiebil: Tesla Model Y
Årets Firmabil: BMW I5
Årets Miljøbil: Tesla Model 3
Årets Varevogn: Ford E-Transit Custom
Årets Teknologiske Frontløber: XPENG G9

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk