Hos Danpor A/S i Hornslet har finanskrisen bestemt været alvorlig som hos de fleste andre virksomheder – men med en byggebranche i fremmarch, så er der en masse at lave, når man er specialister i at levere isoleringsmaterialer.
Desuden leverer firmaet emballage til gartnerier og fiskeribranchen – og fødevare brancher har altid travlt.
Fælles for alle disse brancher er, at de skal have leverancer til tiden hver dag – også den polystyren, som Danpor A/S har specialiseret sig i.
To store og to mindre
Det kræver ordentligt transport-materiel – så man kontaktede sidste år salgskonsulent Sebastian Jacobsen, MAN Truck & Bus Danmark A/S, Århus for at få specificeret nyt materiel.
Forleden blev ordren effektueret – med levering af fire nye lastbiler på én gang. Hvorfor købe én, når man kan købe fire ?
Resultatet af anstrengelserne er to stk. 10 tons distributionsbiler, MAN TGL 10.250 med gardinopbygning fra Brdr. Plagborg i Lindved – og to sættevognstrækkere af type MAN TGX 18.440, der skal trække gardintrailere.
Arbejdsdagen for chaufførerne på de to trækkere lettes med MAN’s berømmede ComfortShift, hvor koblingen aktiveres med en knap på gearknoppen ved gearskift. Det betyder, at koblingspedalen alene skal bruges ved start og stop.