Da Nissan i 2010 lancerede deres Juke – den kompakte SUV-model i B-segmentet – vakte den meget opsigt på grund af sit atypiske design.
Jeremy Clarkson, daværende programvært på britiske BBC bilprogram Top Gear udtalte bl.a., at bilen med sine voldsomme skærme mest lignende en Massey Ferguson traktor.
Men den har været en succes trods sit design og specielle interiør, der leder tankerne hen på en motorcykel med en midterkonsol i metal efter bilens lakering.
Flere Van-modeller
Der er solgt en håndfuld Juke på gule plader hvert år herhjemme gennem årene – men en ny model vil nok øge interessen for den specielle SUV model.
Én million enheder er der bygget af bilen, hvor udsynet bagud lader meget tilbage at ønske, men det er næsten blevet mainstreem efter Toyota præsenterede deres Juke konkurrent og dansk-designede CH-R.
Bilen bygges for Europa i britiske Sunderland (sammen med Qashqai) – og den nye model er næsten klar til lancering. Præsentationen bliver på IAA bilmessen i Frankfurt i begyndelsen af september.
Design-samarbejde
Den nye Juke er designet i Europa, og er resultatet af et samarbejde mellem flere designererundt i regionen, som har skabt en evolution, som Nissan udtrykker det.
Designet er nu blevet mere spiseligt med samme DNA og frontdesign som på de fleste nye Nissan biler.
Nissan har allerede sløret for visse detaljer:
• Coupé linjer, nye 19″ aluminiums fælge og en form, der sætter en ny standard for kompakte crossovere.
• Ønsker fra B-SUV kunder om innovativt design, sidste nyt inden for tekniske muligheder og en god køreoplevelse ligger ifølge Nissan til grund for den nye Juke’s design og udvikling.
• Den nye Juke bliver fyldt med nyttige tekniske løsninger. Og modellen bliver den tredje i rækken af Nissan modeller, der tilbydes med ProPILOT fører-assitentsystemet, der er en del af Nissans overordnede “Nissan Intelligent Mobility” vision.
• Den nye Juke er vokset for at tilbyde mere plads og komfort for såvel fører som passagerer.
• Nissan har introduceret og været i front i B-SUV segmentet med den første model. Nu kommer den nye Juke med en ny unik identitet med mere karakter, gode køreegenskaber og avancerede tekniske systemer og muligheder for nyeste it-opkopling.