Fra i dag er der fem års fabriksgaranti alternativt 160.000 km på alle nye, fabriksbyggede, dieseldrevne varebiler fra Nissan i hele Europa. Samtidig kan garanti og vejhjælp overføres i fuldt omfang til nye ejere.

Lokalt ombyggede vans, f.eks. Qashqai Van, fortsætter uændret med 3 års / 100.000 km garanti, ligesom el-varebilen e-NV200, der fortsætter med 5 års garanti på drivlinen og batteriet, samt 3 år på resten.

Fabriksgarantien en lang række komponenter og chassiselementer fra drivlinjen og batteriet til lakken. Garantien omfatter  også originalt Nissan tilbehør.

Lang tradition
“Nissan har en lang tradition inden for varebiler, og vi ønsker at øge vores tilstedeværelse på dette marked i hele Europa. Vi har fokus på at opfylde og endda overgå vores kunders behov og ønsker. Denne innovative fem års fabriksgaranti er blevet udviklet efter nøje undersøgelser blandt vores varebilskunder for at kunne forstå, hvad de lægger størst vægt på. Lanceringen af denne markedsledende varebilsgaranti er et vidnesbyrd om Nissans tillid til kvaliteten af vores biler og den ro i sindet, som vi gerne vil give vores kunder over hele Europe,” siger Ponz Pandikuthira, som er Director of Light Commercial Vehicles hos Nissan Europe.

Bredt varebilsprogram
Nissan har et bredt varebilsprogram i Europa med blandt andet Navara pickup og den helt nye NP300, der lanceres i begyndelsen af 2016. Dertil modellerne NV200- og NV400 og NT400 Cabstar- og NT500-lastbilerne (tidligere Atleon).

Koncernens varebiler og pickupmodeller har som ekstraudstyr bl.a.  bakkamera og NissanConnect-navigationssystem.

Nissan er en af de oversøiske bilproducenter, der har flest aktiviteter i Europa, med mere end 17.600 medarbejdere fordelt på lokalt baserede aktiviteter inden for design, forskning & udvikling, produktion, logistik samt salg & marketing.

675.000 biler i Europa
Sidste år blev der på Nissans fabrikker i Storbritannien, Spanien og Rusland produceret mere end 675.000 biler inklusive mini-MPV’er,  crossover-modeller, SUV’er, varebiler og elbiler.

Heriblandt Nissan LEAF, som er verdens mest solgte elbil. Nissan har i dag 23 forskellige Nissan og Datsun produkter (lavprismærke udenfor Europa) til kunderne i Europa.

Nissan Nordic Europe Ltd. er Nissans import- og marketingorganisation, der opererer i Finland, Sverige, Norge og Danmark og også i Estland, Letland og Litauen. Selskabet har base i Espoo i Finland og beskæftiger ca. 181 mennesker.

Nissan er en del af Renault-Nissan alliancen – og mærkerne har samme topchef: franskmanden Carlos Ghosn.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk