Nu kører lastbiler og varebiler ikke længere forsendelser ind til det centrale Göteborg i Sverige – i et forsøg det nærmeste år bliver det en person til fods, der trækker en palleløfter det sidste stykke frem til kunderne.

Det skriver fagbladet Transport Logistik Idag.

En bil kører frem til Kungstorvet og laster pakkerne ind i en særlig container – og de sidste kilometer bliver godset hentet her og leveret til de handlende i området.

Det drejer sig bl.a. om gågade og smalle gader mellem Östra og Västra Hamngatan samt fra Kungstorget frem til Kyrkogatan.

Før: To biler om dagen
DB Schenker har hidtil hver dag haft en lastbil og en varebil kørende i området ved domkirken i byen. Det bliver en medarbejder hos TGM AB, som drager afsted med palleløfteren, som dog er eldrevet.

Der bliver dog en del af trække rundt, for der er mange butikker at nå ud til. Alene DB Schenker har cirka 30 leverancer hver dag – men ingen vil have lastbiler inde på gågaderne, mens folk handler.

Samtidig vil butiksejerne ikke have personalet beskæftiget med at tage imod pakker ud over arbejdstiden – og de kan ikke tage imod gods før klokken 10, når butikken åbner.

Krav fra bystyret
Det er byen Göteborg, som har bestemt, at ingen køretøjer over 3,5 tons kan tillades i området efter klokken 11. Og det er umuligt at levere til alle butikker kun på én time mellem åbningstiden klokken 10 og klokken 11.

Ud over at slippe for trafikkaos bliver hele miljøet i området forbedret – uden bilernes dieseludslip.

Tillige vil medarbejderne  hos TGM AB tage en del af de tomme emballager med tilbage med palleløfteren. Det sker i samarbejde med firmaet Stena Recycling – så slipper man for renovationsbiler.

De involverede parter
Det fortæller Patrik Nilsson, driftschef på TGM og Bäckebols Åkeri ogh initiativtager til konceptet, til det svenske transportblad.

Foruden DB Schenker og TGM har også BTF (Bilspeditions Transportörförening), Göteborg by, Stena Recycling samt Göteborgs Stad Trafikkontoret været med i at sætte projektet i gang -om et år skal det så vurderes.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk