Måske er det fremtidens Toyota Verso og Sportsvan i brintudgave, som den japanske fabrik viser på årets Tokyo Motorshow.

Lige så fir-skåren og rummelig og lige så komfortabel. Det kan være opskriften på fremtidens Toyota Verso og Sportsvan, som den japanske bil-mastodont Toyota viser på årets ”Tokyo Motorshow,” der åbner portene på onsdag.

Bilen hedder ”Fine-Comfort-Ride” – og da det er en brintbil, er der ingen udledning af CO2, en rækkevidde på 1.000 km – og en optankningstid på tre minutter. Læg dertil en accelerationstid på kun 5,4 sekunder fra 0-100 km/t. Topfart: 220 km/t. Interiøret er naturligvis fremtidagtigt – men meget luksuspræget.

20 års erfaring med brint

Med den nye konceptbil udvider Toyota perspektiverne for fremtidens brintbil. Toyota har forsket og udviklet inden for brintteknologier i over 20 år og introducerede for to år siden i Danmark verdens første dedikerede brintbil, Mirai, der betyder fremtid på japansk.

Ligesom Mirai udleder Fine-Comfort Ride brintbilen hverken CO2, farlige kvælstoffer (NOx) eller sundhedsskadelige partikler. Det eneste, der kommer ud af udstødningen er vand.

En brændselscelle sørger løbende for at producere strøm til brintbilens elmotor, som yder 310 kW, som svarer til nogle af de hurtigste eldrevne sportsvogne.

Personer og gods

Future IN Electrified Vehichle skal signalere den behagelighed og komfort, som Toyota mener er synonym med den nye konceptbil. Fine-Comfort Ride skal også ses som et forsøg på at skabe et komfortabelt rum for transport af personer eller gods.

Både interiør og eksteriør er designet, så turen bliver så behagelig som muligt. Med et strømlinet ydre, der er bredere foran og på midten af bilen end bagtil, er der gjort så meget plads som muligt til tre sæderækker inde i bilen som en 6-personers SUV i dag – eller ekstra plads til gods.

Sæderne er udviklet, så bilen kan fungere som kontor. Dermed forsøger bilen også at lette overgangen mellem arbejde og transport – og den kan nærmest fungere som et mødelokale på hjul – eller arbejdsplads for chaufføren – både i ”Last Mile” leverencer og transporter over længere afstande.

Kunstig intelligent agent

Fra både fører- og passagersæde er der adgang til den kunstigt intelligente agent (AI-agent), som forsyner alle i bilen med relevant information via skærme i både sæder og ruder.

Men Toyota har andre nyheder på hjemmebane.

Allerede på IAA bilmassen i Frankfurt tidligere på efteråret, løftede Toyota sløret for en sporty hybridudgave af C/HR crossover modellen. I Tokyo følger hybridsportsvognen GR HV Sports Concept. Nævnes kan også den selvkørende og kunstigt intelligente konceptserie Concept-i.

 

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk