Fiat opruster nu i konkurrencen om deres mindste kassevognsprogram, Fiorino. Med udstyrsversionen Professional klipper Fiat en god bid af prisen på to udgaver – nemlig hele 25.000 kr. på modellen med 95 hestes motor, så prisen nu er 95.000 kr. plus moms.
Der spares samtidig 10.000 kr. for en 75 hestes MJT udgave med MTA-automatgear. Endelig er prisen for billigste model – i Professional-udgave – 90.000 kr. mod tidligere cirka 108.000 for Base-modellen.
Professional skal øge interessen
”Professional er navnet vores nye udstyrsprogram, som skal øge interessen hos kunderne for vores varevognsprogram – med interessante priser. og en del ekstraudstyr er nu standard – det gælder inkluderer højdejusterbart førersæde med lændestøtte og armlæn, el-sidespejle med varme, fartpilot samt skydedør i højre side, siger Steffen Holm, informationschef hos Fiat Group Automobiles Denmark A/S.
Fiorino er kompakt – altså lille ude, men ganske rummelig indvendig. Den kommer rundt, hvor der er begrænset plads – i gårde og smalle stræder.
Kører 23,3 km/l
Den er således perfekt til transporter i byområder – og så kører bilen godt med godt vejgreb og god komfort bag rattet. Den er også ganske økonomisk. Den kører op til 23,3 km/l.
Billigste Fiorino i Professional tilbudsudgave koster nu 90.000 kroner – med automatgear eller 95 hestes motor er prisen 95.000 kroner – eksklusive moms, men inklusive registreringsafgift.
Fiorino bygges i Tyrkiet på Tofas Türk fabrikkerne – i et samarbejde med Tofas og den franske PSA koncern, som får produceres deres Citroën Nemo og Peugeot Bipper på fabrikken.