Der er mange udfordringer i transportbranchen i dag – men det er vigtigt at samfundet viser branchen, at den ikke står alene.

Det sagde transportminister Magnus Heunicke, da han tidligere i dag åbnede Transport 2015  i  Messecenter Herning.

”Branchen er udfordret – og det er vigtigt, at der sættes ind mod social dumpning og sikring af ordnede løn- og arbejdsforhold, hvor cabotage-reglerne overholdes,” sagde transportminister Magnus Heunicke.

Forbundsfæller
Han understregede i den forbindelse, at Danmark ikke står alene – men har forbundsfæller i lande som bl.a. Frankrig og Tyskland, hvor der arbrjdes på at indføre mindsteløn. Sammen skal der sikres fair og ens vilkår i EU. Han ønskede også, at EU øger fokus på branchens brodne kar.

Han fortalte, hvor vigtig en rolle transportbranchen spiller for det danske samfund. Den er hele fundamentet for, at landet kan have produktion, eksport og vækst, fortalte han.

”Når krisen er helt ovre, skal vi vise resten af Europa, at vi står stærkt – og når det lykkes, lykkes hele Danmark, ”sagde han.

Lavlønschauffører østpå
Han pegede bl.a., at det er svært at hamle op med en bulgarsk chauffør, der får en syvendedel af en dansk chaufførløn.

“Men bl.a. den tyske mindsteløn må ikke pålægge erhvervet ekstra administrative byrder, og det har jeg fortalt til min tyske kollega, som var lydhør, sagde ministeren.”

Messen har 247 udstillere i 247 haller, hvor der er alt fra lastbiler, varebiler og busser til it, service og produkter – relateret til branchen.

Den bedste opbygning
MCH’s direktør Georg Sørensen fortalte også om årets nyskabelse – konkurrencen om den bedste opbygning- Her er 72 er tilmeldt konkurrencen – hvor fagligheden er i højsædet. Konkurrencen afgøres lørdag.

På den efterfølgende rundtur lagde ministeren også vejen omkring MKD’s stand (Motorjournalisternes Klud Danmark). Han skulle have offentliggjort navnet på vinderbilerne i Årets Varebil i Danmark 2015 – Opel Vivaro og Renault Trafic – men sent onsdag aften meldte han afbud.

Regeringen havde forbudt ham opgaven – efter at hans fødevare-ministerkollega Dan Jørgen ufrivilligt havde deltaget i en udsendelse om søvn, hvor IKEA var sponsor. Det gav negativ presseomtale – og det ville man ikke risikere igen. Ikke mindst, når vi er midt i et valgår.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk