Nissan og søsterselskabet Renault har i årevis satset på elbiler – og sådan vil det fortsætte i fremtiden, hvor alliancens biler slet ikke vil forurene. Men målet er også, at ingen i fremtiden skal dø i en Nissan – en politik, der ligger på linje med Volvo.

Det fortalte øverste chef og CEO for begge alliance-selskaber, Nissan og Renault, Carlos Ghosn, i dag – forud for åbningen af årets biludstilling i Tokyo.

”For at gøre vores bilbaserede samfund bæredygtigt skal der fokuseres på komplekse problemer som levering af vedvarende energi, klimaforandringer, luftforurening og trafiksikkerhed. Hos Nissan har vi en ambitiøs målsætning om nul dræbte i trafikken og nul emissioner i vores mission om at skabe et bæredygtigt bilbaseret samfund,” sagde Ghosn.

Flest menneskelige fejl
Over 90 procent af alle trafikulykker skyldes menneskelige fejl. Nissan IDS Concepts omfattende system af sensorer er konstrueret til at øge sikkerheden i forhold til, når et menneske sidder bag rattet.

”Den teknologi bringer os et skridt nærmere vores mål om nul dræbte i trafikken,” sagde Carlos Ghosn.

Elbiler udleder ingen CO2-emissioner, og deres batterier kan lagre energi fra bæredygtige energikilder og omdanne den til elektricitet til huse og bygninger.

Huse får strøm fra biler
Når antallet af elbiler stiger, vil hele lokalsamfund kunne få deres strøm som en del af en bæredygtig energiplan.

”Og når elbilerne kommer til at spille en central rolle i energiforsyningen, vil vi være kommet meget tættere på at blive et nul-emissions-samfund,” sagde Ghosn.

Næste generation af mobilitet
Nissan tror på, at Nissan IDS Concept vil udvikle sig til en førende udvikling for næste generation af mobilitet og i koncernens arbejde med at gøre bilerne forureningsfri og sikre, at ingen dræbes i en Nissan til en realitet.

”Med Nissans mest avancerede sikkerhedssystemer, styresystemer og elbilsteknologi – alt sammen på et helt nyt niveau takket være AI – er Nissan IDS Concept et overbevisende billede på en lovende fremtid,” sagde Carlos Ghosn.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk