Jeep lancerer netop nu en specialudgave af Renegade. Bilen optræder i filmen – men designet er også inspireret af en af årets mest omtalte film – “Batman v Superman: Dawn of Justice”.
Selvom titlen henleder opmærksomheden på daggry, er det mere filmens mørke kulisser, der har inspireret den unikke og rå specialversion af Renegade.
Jeep Renegade Dawn of Justice Special Edition har et karakteristisk udseende med specielle logoer i sort højglans på ydersiden, mens interiøret har en mere børstet og matsort fremtoning.
Sorte alufælge
Det sorte look går igen i de 18” alufælge, indsatsene omkring tågelygter og baglygter samt kølergrillen og selve Jeep-emblemet. Dertil kommer de indvendige detajler i matchende sort og mørkegrå toner.
Der kan vælges mellem fire farver: Granite Crystal, Carbon Black samt Colorado Red og Alpine White.
Under motorhjelmen ligger en 1,6 liters benzinmotor med 110 hk – med en manuel sekstrins gearkasse og forhjulstræk. Udstyret omfatter blandt andet aircondition, parkeringssensor bag, sædevarme samt opvarmet rat.
Samarbejde med Warner Bros.
Lanceringen af limited edition modellen er en del af et større samarbejde mellem Fiat Chrysler Automobiles og Warner Bros. Studios.
Jeep Renegade Dawn of Justice Special Edition fås hos de autoriserede Jeep-forhandlere i Fredericia og Nærum. Gulpladepris cirka 140.000 kroner plus moms.