HOYER, én af verdens førende leverandører af logistikløsninger til flydende produkter, fornyer sin vognpark med 165 DAF XG 480 4×2 trækkere.

DAF XG – flagskibet i den hollandske producents modelserie – har ét af de største førerhuse blandt europæiske lastbiler, og det sikrer derfor ekstraordinær god komfort til chaufførerne.

Lastbilerne, der skal leveres i de kommende måneder, får base i Tyskland, Holland og Polen – og vil blive anvendt i hele Europa.

Arbejder i 100 lande

Virksomheden, der er grundlagt i Hamburg i 1946, har mere end 1.200 lastbiler og mere end 1.700 sættevogne.

Virksomheden tilbyder skræddersyede løsninger inden for gas, fødevarer, mineralolie og kemikalier – og har repræsentationskontorer i mere end 100 lande.

Alle køretøjer er udstyret med de nyeste og mest avancerede sikkerhedssystemer (ADAS).

Alle kører på HVO

De nye DAF lastbiler kan alle tillige køre på det grønne og syntetiske brændstof HVO.

”Det understøtter vores ambition om at bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Kørsel på HVO reducerer CO2-udledningen med op til 90 pct. fra kilde til hjul,” siger Rudolf Schumacher, Head of Fleet Management Road for Europe Domestic hos HOYER Group,

DAF har været en foretrukken leverandør til HOYER i mange år.

”Vi er beærede over, at denne globale leder af højkvalitets transportløsninger har valgt vores DAF XG lastbilserie,” siger Bart Bosmans, salgs- og markedsføringschef og medlem af bestyrelsen hos DAF Trucks.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk