Med erfaringer tilbage fra 1883 ved en gros fiskefirmaet Kongsbak Lassen, hvad der skal til for at fisken er frisk, når den kommer på frokost- log middagsbordet.
Dengang vidste det nu 130 år gamle firma nok ikke, at der i fremtiden var små biler på hjul, der kørte firmaet produkter frem til restauranter, hoteller og fiskehandlere – ovenikøbet med kølemaskiner indbygget.
Dengang var der knust is, der blev hældt over fiskene – og måske blev det til et enkelt mave-onde en god sommerdag.
Helt nyt køle-koncept
Men i dag er teknikken fremskreden, så Kgl. Hofleverandør Jacob Kongsbak Lassen, der nu har femte generation ansat i familiefirmaet, har investeret i et avanceret Pulsor køle-koncept fra virksomheden Carrier Transicold.
Syv anlæg i syv biler skal sikre kundernes tilfredshed. Anlæggene er monteret i biler af mærket Iveco Daily.
Mens kølekapaciteten på traditionelle køleanlæg varierer i forhold til motorens omdrejningstal, leverer Pulsor-enheden konstant høj kølekapacitet.
Motorkraft til teknologi
Teknisk konverterer den patenterede E-Drive teknologi almindelig motorkraft til elektricitet, hvorefter strømforbruget reguleres i henhold til kølebehovet af en såkaldt inverter, som leverer strømmen til kompressoren.
Kompressoren arbejder med variabel hastighed baseret på den udmelding, som kommer fra denne inverter. Det sikrer en konstant kølekapacitet under hele køleforløbet.
Frost og køl i samme bil
“En todelt opbygning tillader os at have både en frost afdeling og en køle afdeling. Dette ændres let til køl/køl eller frost/frost, da systemet er fleksibelt. Temperaturen i bilerne fastholdes under alle forhold, både ved mange leveringer, hyppige døråbninger og trafikkøer, siger Jacob Kongsbak Lassen.
Selskabet vil altid levere frisk fisk til deres mange kunder, samtidig med at kunne levere dem med den rette temperatur. Med de nye kølebiler kan man sikre sig, at kølekæden ikke bliver brudt mellem leverandør og kunde.
Kvalitetsansvarlig
“Jacob Kongsbak Lassen har meget fokus på fødevaresikkerhed og investeringen i de nye kølebiler ligger helt i tråd med virksomhedens målsætning om et højt niveau i forhold til sikre fødevarer”siger Fødevarekonsulent Christina Lowies Jensen fra Subveni Fødevaresikkerhed.
Selskabet er HACCP – Hazard Analysis and Critical Control Points – og kvalitetsansvarlig hos Jacob Kongsbak Lassen.