AC Mejerimaskiner i Løkken har gennem mere end 30 år specialiseret sig i produktion og forhandling af rustfri tanke og andet udstyr til mejeribranchen over hele verden.

Det giver masser af transport, så derfor har virksomheden valgt at have eget materiel til transport af det ofte overdimensionerede gods.

Virksomheden har desuden grøn tilladelse og kan derfor køre for speditører, når der ikke er behov for at transportere eget gods.

Klar med ny V8’er

For nylig havde Stiholt fornøjelsen at levere en Scania V8 af nyeste aftapning til virksomheden. Det er en R 580 A6x2NB, som bl.a. skal køre med virksomhedens egen nedbyggede udtræks-trailer.

Trækkeren er fabriksopbygget med luftforskydelig Jost-skammel, sideskørter, 710+320 liter brændstoftanke og 76 liter AdBlue-tank i chassiset.

Inklusive serviceaftale

Inden levering har Stiholt desuden færdiggjort opbygningen med diverse dørkplader, ophæng til snekæder, værktøjskasse placeret lodret bag sidespoiler i højre side samt div. arbejdslys og lysskilt.

Lastbilsælger Peter Munkholm, Stiholt i Aalborg, har stået for handlen, der også omfatter en serviceaftale med udvidet drivlinegaranti på op til 10 år eller 1,2 mio. kilometer.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk