MG Motor viser på dette års Shanghai Auto Show med både en ny designretning, teknologiske fremskridt og en styrket global vækststrategi.

Især MG’s nye Cyber-familie – med konceptbilen Cyber X, er en helt ny retning for MG.

Cyber X er designet af Joseph Kaban – kendt for Bugatti Veyron – og er et designstudie med formålet at blande bylivet med vildmarken – hvor man har fordele af de korte udhæng.

Inspiration

Konceptbilen er en inspirationsmodel og ikke produktionsklar, men skal måle markedets interesse for denne nye type urban adventure-SUV, som det hedder i en pressemeddelelse.

MG har også indledt et strategisk samarbejde med tech-virksomheden OPPO, hvor man sammen vil udvikle en ny kabine – som skal sikre en “cockpit-i-lommen”-oplevelse, hvor bilen og mobilen smelter sammen i ét intuitivt, personligt og digitalt system.

Teknologien forventes integreret i udvalgte MG-modeller i fremtiden.

Til lokal-markedet

Udover Cyber-familien kunne MG lancere nye personbilsmodeller med betegnelserne MGS5 EV og MGS6 E – samt to nye udgaver af den elektriske sportsvogn Cybersteer.

Vi kan også nævne modellen G7 med benzinmotor – samt næste generation af MG’s dedikerede elbilplatform i form af produktionsmodellen MG4. I første omgang for det kinesiske marked.

Måske til Europa

MG’s produktstrategi fastholder målet om at tilbyde en bred vifte af både elbiler, hybridmodeller og traditionelle drivlinjer – alt efter efterspørgsel og markeds-specifikke forhold.

Mens konceptbilerne Cyber X og Cyber GTS fortsat betragtes som designstudier, vurderer man løbende, om MGS6 EV og den opdaterede EV-platform er aktuelle for Europa, og hvad bilerne i givet fald skal hedde.

Solid State batterier

MG oplyser, at man fra 2027 vil få adgang til Solid State batterier – en teknologi, der forventes at fordoble energitætheden sammenlignet med nuværende batterier og sikre høj ydeevne også under lave temperaturforhold.

Med en forventet energitæthed på over 400 Wh/kg og over 90 procents kapacitet i kulde, markerer teknologien et gennembrud i forhold til både rækkevidde, sikkerhed og økonomi – og vil fremadrettet være med til at styrke MG’s position på elbilmarkedet.

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk