Bortset fra 43.000 VW Type 1 personbiler (Boblen) er alle 10 millioner producerede køretøjer fra Hannover fabrikken erhvervskøretøjer.
Volkswagen har bygget deres Transporter Type 2 varebil (rugbrødet) siden 1956 på fabrikken i Hannover bydelen Stöcken.
I sidste uge nåede man så op på 10 millioner producerede enheder. Iøvrigt en T6 Caravelle minibus, som man straks forærede til et lokalt børnehospital.
En succeshistorie
Thomas Sedran, der i dag er chef for Volkswagen Nutzfahrzeuge, kaldte ved en ceremoni selv Transporteren for en uniq 63 årig succeshistorie.
Sammen med bl.a. fabriksdirektør Thomas Hahlbohm, medarbejdere og repræsentanter fra bystyret fejrede Sedran køretøj nummer 10 million.
Fabrikken er udvidet mange gange siden 1956 – og bliver det fortsat. Faktisk er man ved at modernisere fabrikken med helt nye modeller – bl.a. nyeste Transporter T6.1 udgaven.
14.500 medarbejdere
De allerførste Transporter T2 modellen blev faktisk bygget i Wolfsburg fra 1950, men pladsen blev for trang, og man fandt det egnede fabriksområde i Hannover-Stöcken.
Fabrikken har haft flere generationer af samme familier ansat – siden den åbnede 8. marts 1956 – for fabrikken er en meget stor arbejdsgiver for området i delstaten Niedersachsen. 14.500 medarbejdere er tilknyttet fabrikken.
Af de 10 millioner køretøjer, der er rullet af samlebåndet i Hannover, er de 8.940.000 Transporter-modeller, næstmest producerede bilmodel er LT – forgængeren for den nuværende Crafter – med 812.000 enheder fra 1975 til 1996, og af Amarok er der produceret 144.000 enheder siden 2012.
Fabrikker i Polen og Argentina
Fra 1989 til 1995 byggede man 61.000 Taro pick-up, som var søstermodel til den daværende Toyota Hilux. Der er dog også blevet bygget en enkelt personbil – mellem 1974 til 1975 – den gamle VW boble Type 1, som nåede op på 43.000 enheder.
I dag har Volkswagen Nutzfahrzeuge også to fabrikker i Poznan og Wrzesnia i Polen, hvor der dels bygges VW Caddy og visse udgaver af Transporter – og dels bygges den helt nye VW Crafter samt søstermodellen MAN TGE.
I Argentina har man bygget VW Amarok siden 2010 – inden en del af produktionen to år efter blev flyttet til Hannover.