Handel på nettet griber om sig – og pakken skal leveres med det samme i en sidegade midt i byen. Og byerne vil kun have grøn transport, der ikke fylder for meget i bybilledet.

Så skal de have små el-varebiler, men dem er der ikke er ret mange af. For deres varerum er for små til at blive godkendt som varebiler.

Resultatet er i bedste fald store el-varebiler.

Idé at ændre reglerne

Løsningen er at ændre reglerne, så man kan godkende rene gulplade-varebiler, der ikke måler 60 x 120 cm i varerummet. Måske bare for elektriske udgaver.

Varerummet er måske ikke så stort i en Mini – men det passer til småpakker. Læssehøjden er 660 mm – den indvendige læssehøjde er kun 80 mm.

Der er to fastgørelseskroge. Under gulvet bag er der et rum til ladekablerne.

Ingen afgifter – endnu

Lige nu er der ingen afgifter på elbiler under 400.000 kr. Så var den godkendt som Van, sparede man alene momsen.

Billigste Mini SE koster 265.000 kroner. Testbilen koster 284.500 kroner med Experience udstyr. Topmodellen Maximise til 300.100 kroner byder desuden på glas-panoramatag, der kan åbnes.

Lille rækkevidde

I Berlin er det f.eks. mange varebilsudgaver af den elektriske BMW i3, der distribuerer forsendelser i bycentrum.

Men det kan jo også være andre små el-biler – bl.a. den elektriske Mini Cooper S i SE udgave, som vi har stiftet bekendtskab med.

Dens største problem er, at den kun præsterer 193 km på en opladning, som var vores bedste resultat. Fabrikken siger op til 234 km.

80 pct. strøm på 35 minutter

Som privatbil er den en udfordring. Man kan ikke lige smutte en tur til Jylland uden planlægning.

Bruger man 50 kW hurtiglader, der er rundt omkring, kan man lade 80 pct. strøm på 35 minutter (DC). Ellers er den 70 pct. på tre timer (AC).

Så man skal jo altid sørge for en ladeboks ved hjemmet eller i firmaet. Så går det hurtigere– og er enklere end at skulle ud og finde en ledig ladestander i det offentlige rum – og så traske hjem og tilbage til bilen næste dag.

14 km på halvanden time

Vi brugte en e.on ladestander under en tur til Dragør – og på halvanden time ”tankede” vi ekstra 14 kilometer. Lige nok til turen hjem til Sundby.

Med mormorlader hjemme i huset fuldt-ladede vi fra klokken 17 den ene dag til næste morgen klokken 08. 15 timer.

Ladehastigheden med indbygget lader er 11,2 kW – med 3-faser.

Hurtig i afsættet

Med sit drejningsmoment max fra 0 km/t og 1-trins automatgear er den som født til byens trafik. Den er altid først over lyskrydset – og når 100 km/t på 7,3 sekunder. Topfarten er 150 km/t.

Men når man kører hårdt, er rækkevidden mindre. FDM testede med konstante 110 km/t – og opnåede en rækkevidde på 188 km. Der er også fartpilot i bilen, så man kan køre afslappet.

Man sidder lavt – men godt, når man kommer ind. Vi savnede trinløs indstilling af sæderyggen (med rulle).Vi skal fremhæve bilen adaptive LED lygtesystem, der selv tilpasser fjernlyset til modkørende. Bilen har tillige varmepumpe, som betyder, at man kan bruge varmeapparatet uden at tære på bilens batterier.

Kør den på speederen

Styringen kunne være lidt mere præcis, men med indstillingen intensiv bruges b-funktionen, hvor man kan køre bilen på speederen. Den bremser, når man slipper bremsepedalen. Bilen laver bremseenergien om til elektricitet – bruger motoren som generator og sender dermed strømmen tilbage til elmotoren.

Vælger man Low Level havdler det om at køre i sving. Batteripakken ligger under forsæderne, så tyngdepunktet er lavt – så bilen styrer fint gennem svingene.

Men affjedringen er ret hård. Man kan vælge flere køremetoder – sport, Mid, reen og Green+ – ved sidstnævnte slår bl.a. klimaanlægget fra.

Instrumenter fra 1958

Kabinen er som altid i en Cooper S særdeles lækker – med læderstue, sportssæder med armlæn – og så kan vi nævne det typiske Mini lay-out med det runde centerinstrument, der også fandtes i den første Mini tilbage i 1958.

Speedometret er dog flyttet hen foran chaufføren. I det runde instrument gemmer sig navigation med 8,8 tommer touchscreen – samt drejeknap til at styre skærmen.

Med Mini Connected app kan man se ladetid og tillige planlægge sin rute, så man ikke får overraskelser.

LED forlygter

Der er også LED lygter, regnsensor, head-up display, apple car play, mobiloplader uden kabel, varme i begge forsæder i tre tempi, bakkamera, p-sensor, p-assistent, vipbare sidespejle, head-up display, læderrat og elektrisk håndbremse. Vi savnede dog adaptiv fartpilot.

En elektrisk mini har særlige alufælge med gule kanter ligesom der er gule E-skilte på bilen.

En del af teknikken er gemt under frontklappen, der er gasdæmpet.

Tekniske data Mini Cooper S el (SE):
Motor: 135 kW
Ydelse: 184 hk.
Moment: 270 Nm
Batteri: 96 celler. 32,6 kW.
Træk: forhjulstræk.
Topfart: 150 km/t.
Acc. 0-100 km/t: 7,3 sek.
Rækkevidde: 234 km.
Varerum: 731 liter.
Køreklar vægt: 1.365 kg.
Egenvægt: 1.770 kg.
Trailer: 0 kg.
Affjedring: Uafhængig for og bag.
Bremser: vent. skiver. esc.
Dæk: Good-Year Eagle F1 – 205/45 R17.
Garanti: Fabrik 2 år.
Pris Mini SE:  fra 265.000 kr.
Testbil: 284.500 kr.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk