Renault-Nissans gennemprøvede dieselmotor er den bedste maskine til den nye Nissan Micra, hvis bilen skal anvendes professionelt – f.eks. som konsulentbil.

Kompakte gulpladebiler har det salgsmæssigt måske lidt hårdt overfor fabriksbyggede varebiler – efter regeringens afgiftsændringer – men disse biler betyder bedre køreegenskaber og bedre komfort for medarbejderne – i tilfældet Micra bl.a. med lavt støjniveau.

Vælger man en Nissan Micra som konsulentbil i f.eks. entreprenørvirksomheden får man også én af de sikreste biler i sin klasse på markedet.

Automatisk nødbremse

I testbilen med Acenta udstyrsniveau vi skal nævne automatisk nødbremse med fodgænger-genkendelse – og masser af sikkerhedsudstyr så som hill start assist, fuldautomatisk fjernlys, fartpilot, p-sensorer for og bag, bakkamera, vognbane-assistent og skiltegenkendelse. Dertil esc stabilitetssystem.

Vælger man den dyrere Tekna version (og kun den) kan man for 3.200 kr. plus moms også vælge Around View Monitor (Bird View) – som ”holder øje” med alle byggepladsens mange forhindringer – værd at overveje !

Udstyret omfatter (i testbilen) også navigation – ligesom fartpilot og fartbegrænser. Testbilen havde et avanceret Bose lydanlæg med to højtalere i nakkestøtten.

Et super moment

Som jobbil vil vi anbefale den gennemprøvede 4-cylindrede 90 hestes dieselmotor på 1,5 liter fra Renault-Nissan alliancen – med et super moment på 220 Nm ved 2.000 omdrejninger, som giver en smidighed, som er fornem i denne størrelse biler.

Her er der trækkraft i fjerde gear til bykørsel (fra 50 km/t ved 1.250 omdrejninger) – mens femte gearet er et overgear med trækkraft fra 70 km/t ved samme omdrejninger). Så bilen er fin både i by og på land.

Det er måske ingen racer – får den er knap 12 sekunder om at nå 100 km/t. Til gengæld er økonomien på papiret flot med 31,3 km/l – men i daglig kørsel er det lidt optimistisk.

Godt vejgreb

Bilen kører glimrende – og er både længere, bredere og lavere end forgængeren. Det er med til at give et godt vejgreb. Her er det dog ikke mindst bilens Intelligent Ride og – Trace Control, der holder bilen på sporet.

Enkelt fortalt: Dels ved at få bilen i ro ved passage af f.eks. vejbump – og dels bedre vejgreb, hvor kræfterne via differentialet føres til de hjul i underlaget, der har bedst greb – mens de andre hjul bremses ned.

Bilen har en fast, men ikke ubehagelig affjedring – og et karosseri, der ikke krænger nævneværdigt i kurver. Styretøjet er også ganske direkte. Bilen har standard 16 tommer stålfælge.

Trailervægt på 1.170 kg.

Komforten er rimelig i sæderne – om end lår- og sidestøtte kunne være bedre, men der er varme i to trin. Der er tovejs indstilleligt rat (dog kun af plast i testbilen).  Gearskiftet er rimeligt.

Varerummet er pænt stort på ca. 1.000 liter. Den indvendige læssekant er dog ret stor – på ca. 20 cm. Så der skal løftes en del. Testbilen havde træk til 4.500 kr. plus montering. Trailervægten er 1.170 kg. Måske ikke imponerende, men ganske pænt i denne klasse.

Der er desværre ikke lås på handskerummet. Til gengæld er der både flaske- og kopholdere.

Smart – men praktisk

I forhold til forgængeren er designet løftet gevaldigt – den er smart, men også praktisk. Nyt er også LED kørelys. Testbilen havde ekstra nøglefri betjening og start/stop knap.

Endelig må vi nævne bilens tre års fabriksgaranti (eller 100.000 km.) Serviceinterval er på 12 måneder eller 20.000 km.

 

Fakta Nissan Micra 1,5 dCi 90 hk Acenta:
Motor: 4 cyl. turbodiesel.
Slagvolumen: 1,5 liter.
Ydelse: 90 hk v. 4.000 omdr.
Moment: 220 Nm v. 2.000 omdr.
Gearkasse: 5 trins manuel.
Forbrug g/s NEDC: 31,3 km/l.
CO2 udslip: 85 g/km.
Topfart: 179 km/t.
Acc. 0-100 km/t: 11,9 sek.
Trækkraft: Fra 1.250 omdr. 50 km/t i 4. gear/70 km/t i 5.
Totalvægt: 1.590 kg.
Køreklar vægt: Ca. 1.100 kg.
Trailervægt m. bremser: 1.170 kg.
Indvendig læssekant: 20 cm.
Udvendig læssekant: 73 cm.
Dæk: 16 tommer 196/55 Continental.
Garanti: 3 år/100.000 km.
Serviceinterval: 12 mdr/20.000 km.
Pris (Acenta) ekskl. moms: 108.300 kr. plus moms.
(Med Teknaudstyr ekskl. moms: 118.723 kr. plus moms)

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk