Fransk bilindustri er mest kendt for mindre biler og familiebiler, men nu er der kommet en stor DS7 Crossover-model med alt i udstyr.
Det er topmodellen i DS-programmet, som vi har prøvet med en 180 hk dieselmotor med 400 Nm fra 2.000 omdrejninger – og dermed en masse trækkraft. Desværre kan man kun trække en trailer på 1.500 kg.
Måske alligevel noget for håndværkeren, som vil have masser af luksus, men også en arbejdshest, der ikke sender signaler om overklasse som en tilsvarende tysk luksusbil.
Diskret luksus
DS7 Crossback er en luksusbil, men er mere diskret i gadebilledet. Men franskmændene er lykkedes med at bygge en bil med god kvalitet. Den er pænt skruet sammen.
Det var ellers fransk Haute Couture, der var i centrum, da bilen blev præsenteret herhjemme i Operaen i København sidste sommer. Og bag rattet har man det godt – i store komfortable sæder.
Ligesom som de første DS-biler, som blev solgt i halvanden million enheder mellem 1955 og 1975.
Tager tid
Dengang var det avantgarde – og franske præsidenter havde naturligvis sådan en bil. Frankrigs nuværende præsident Emmanuel Macron var den første til at køre en ny DS7 Crossback prototype ved sin indsættelse – og franskmændene har da også taget bilen til sig som det nye lokale luksusmærke.
Der er cirka solgt 320 DS7 Crossback herhjemme siden sidste sommer – heraf beskedne seks på gule plader – ikke helt det, som man håbede på hos importøren, men det tager tid at opbygge et nyt luksusmærke.
Men PSA-Peugeot Citroën tror på det nye mærke, og det hos DS, at PSA-gruppen først vil vise nye teknologier. DS står for gudinde – og der er da også masser af udstråling.
Masser af luksus
Men der er ikke sparet ret meget på den nye DS7 Crossback– med flere forskellige typer læder med nappa som det ypperste – og stiklinger i de skålformede sæder, dørbeklædning og instrumentbord.
Den første DS imponerede med sin hydro-pneumatiske affjedring. Nu har man udviklet DS Active Scan Suspension med kameraer og radarløsninger til at se frem på vejen, så bilens støddæmpere kan tilpasse sig forholdene sådan, at passagerer sidder upåvirkede af de dårlige veje.
Super rejse-limousine
På vejen har bilen en affjedring til den bløde og behagelige side – så det er en super rejse-limousine – med måske vel blød til sportskørsel på en kurverig bivej. 19 tommer alufælge er standard.
I 1965 viste Citroën DS 19 med drejelige forlygter. I den nye DS 7 Crossback drejer lygtepærerne ved start. Og lyset fremad er det ypperste – og minder om dagslys. Lyskeglen følger ratbevægelserne.
Adaptiv fartpilot koster ekstra
Når vi taler om sikkerhed, så har DS7 Crossback alt, hvad hjertet kan begære –nødbremse, linjevogter, blindvinkelalarm, LED lygter for og bag, LED kørelys, skiltegenkendelse, otte airbags, hill assist, og træthedsovervågning.
Adaptiv fartpilot er ekstraudstyr, men var på testbilen. Det koster cirka 7.-8.000 kroner som Van.
Dertil 360 grade around view kamera og bakkamera samt sæder med ventilation og massage, 3-zone klimaanlæg og trådløs opgaver til mobilen.
Til den bløde side
På luksussiden er der i denne “Opera” version med Elegance-udstyr ud over elektriske lædersæder også el-glassoltag, en kæmpe 12 tommer touchscreen med 3D navigation, der fylder det meste af instrumentbrættet. Her sidder også B.R.M.-uret, som først vipper op, når motoren tændes.
Men alligevel er der skifteplader bag rattet til manuelle gearskift. Bilen er hurtig nok under alle forhold med ganske præcist styretøj. Det 8-trins automatgear fungerer fint. Den 180 hk dieselmotor er hurtig nok – med rimelig behersket støj ved acceleration.
Stort varerum
Der er fodplade til venstre fod til langturen – men pladen er skæv og giver ikke optimal støtte for foden.
Malplaceret er knapperne til betjening af elruder i midterkonsollen – og det er svært at orientere sig i kabinen. Således en akavet placering af startknappen midt i instrumenteringen.
Som Van kan man glæde sig over et stort varerum med fire fastgørelseskroge og 12 -volts udtag i varerummet, ekstra aflæggeplads under gulvet og generelt god aflæggeplads i kabinen. Læssehøjde har vi målt til 810 mm. Der er dog ikke handskerumslås. Dertil elektrisk bagklap.
–
DS7 Crossback 2,0 Blue-HDI Elegance:
Motor: 4 cyl. Turbodiesel.
Slagvolumen: 1.997 ccm.
Ydelse: 180 hk v. 3.750 omdr.
Moment: 400 Nm v. 2.000 omdr.
Topfart: 218 km/t.
Acc. 0-100 km/t: 9,4 sek.
Forbrug: 15,5 km/l.
CO2 udslip: 173 g/km.
Træk: Forhjulstræk.
Affjedring: Uafhængig for og bag.
Dæk: Michelin 235/50 R 19.
Gearskift: 8-trins automatisk.
Forbrug: 20,4 km/l.
Varerum: Ca. 1.400 liter.
Totalvægt: 2.435 kg.
Køreklar vægt: 1.702 kg.
Nyttelast: 433 kg.
Trailervægt: 1.550 kg.
Læssehøjde: 810 mm.
Pris ekskl. moms: 371.828 kroner.