Den 1. maj begyndte Jan Askholm som ny administrerende direktør hos BMW Danmark. Han afløste dermed André Janssen-Timmen, som i godt tre år har ledet den danske organisation.

Jan Askholm (41) har været ansat hos BMW Danmark siden fabrikkens overtagelse af importen – og flytningen af importselskabet til København i 2003 – efter Nic Christiansen Gruppen, som har domicil i Kolding.

Jan Askholm har bestridt flere forskellige stillinger som produktchef, salgschef og senest som marketingchef.

De mest tilfredse bilejere
Han har glædet sig  til at tage fat på det nye job – og  i samarbejde med resten af organisationen at fastholde og styrke positionen for BMW og MINI i Danmark.

”Vi har et stærkt udgangspunkt med mange nye modeller på vej, og positionen som verdens mest bæredygtige bilmærke. Men ikke mindst, for andet år i træk, at have de mest tilfredse bilejere i Danmark ifølge FDM/Loyalty Groups AutoIndex-undersøgelse, ”siger Jan Askholm.

André Janssen-Timmen, som i 2010 kom fra BMW i Tyskland til Danmark, er fortsat  som ”Director MINI Sales Germany” med ansvaret for 211 MINI forhandlere.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk