Still har nu præsenteret sin el-trækker LTX. LTX 70/80 og TLX-T hører til Still’s nye serie af ladvogne og trækkere, som er opbygget på samme platform.

LTX er med en topfart på 20 km/t og en trækkapacitet på otte tons for LTX 80 modellen  forbedret fra forgængeren. LTX 70 trækker syv tons. LTX-T kan fragte 800 kg på ladet og samtidig trækker 6,2 tons.

LTX arbejder både ude og inde – bl.a. til at køre med passagerer eller bagage i lufthavne eller klare transportopgaver i produktionsanlæg og på hospitaler. Den nye LTX er let at arbejde med og byder på bedre benplads.

Lettere adgang
I forhold til tidligere kan føreren komme fra begge sider af trækkeren via skridsikre trin. Er der kabine, er tækkeren udstyret med håndtag i begge sider – men der uden kabine er monteret en bøjle, der både bruges kan håndtag og som monteringsskinne for terminaler, pulte og spejle.

Den smalle trækker har med kabine et stort front-glasparti, så man er sikret godt udsyn til alle sider. Dertil kommer et tagvindue sikrer udsyn opad – f-eks. når der køres under flyvinger.

Komforten er ligeledes forbedret gennem det affjedrede chassis. Ratstammen kan indstilles i fire  højder og førersædet kan indstilles. Et display giver informationer og bl.a. køreprogrammer. Nyt er en rampe-indikator i displayet, som fortæller om den aktuelle hældning under kørslen. Et Hill-descend system begrænser farten til 4 km/t på bakker.

Besparelse på 10 pct
Still’s kendte energispareprogram Blue-Q system sikrer en besparelse på 10 pct. blot ved at trykke på en knap – afhængigt af brug og belastning.

Ofte bruges en trækker af mange medarbejdere – og så kan man bruge Still’s FleetManager system – bl.a. ved at give adgangskoder til de førere, der må bruge trækkerne. De kan også leveres med en elektrisk eller mekanisk forberedelse for dataterminaler og scannare.

LTX-serien er udstyret med tre bremsesystemer: en slitagefri elektrisk bremse med energigenvinding og lagring af energi, når kørepedalen slippes – en hydraulisk/mekanisk bremse – samt en automatisk parkeringsbremse, der bliver aktiveret så snart trækkeren holder stille.

Medgænger-funktion
LTX fås også med en medgænger-funktion, så den kører frem i ganghastighed så længe en knap på siden af køretøjet er trykket ind. Kan man ikke lade ved ladestationer, kan man få sin LTX med indbygget lader. Er batteriet fladt, når man skal i gang – kan man udskifte det ud gennem siden ved hjælp af at batteriskifte-stel og en stabler.

Nævnes skal også en 3-trins anhængerkobling. Når trækkeren skal bruges som trækkende enhed (TuggerTrain) med anhængere efterspændt kan manfå dette hydrauliske system, som kan løfte og sænke anhængerne.

Arbejdet med dette foregår via sædekontakten. Når føreren stiger af sænkes anhængerne – og de løftes igen, når føreren stiger på.

Udrustning til kørsel på vej
Køres på offentlig vej, kan man få for- og baglygter, bremselys, LED kørelys, blinklys, spejl og evt. hastighedsskilt.

98 pct. af LTX trækkeren er produceret med genbrugsmaterialer.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk