COOP’s produkter kan nu blive leveret ved din hoveddør. COOP Danmark har indgået samarbejde med Post Danmark, at varer købt på Irma.dk,  COOP’s nedhandelbutik – bliver bragt ud af postbude.

Som noget nyt kan varer nu også leveres til danskere uden for hovedstadsområdet. Irma har meget få butikker udenfor hovedstadsområdet – men Irma.dk leverer dog også andre af COOP’s varer.

”Vi kan se et spændende marked og et enormt potentiale i servicelogistik. Med udgangspunkt
i vores kernekompetencer inden for logistik og distribution vil vi være dem,
der omdeler alt det, som danskerne har brug for at få fragtet hjem, hvad enten det er
pakker eller føde- og dagligvarer. Aftalen med Irma.dk er et oplagt partnerskab mellem
to stærke brands til gavn for de stadigt flere e-handlende dagligvarekunder i Danmark,”
siger Henning Christensen, chef for PostNord Danmark, der er moderselskab for Post
Danmark.

I dag leverer Irma.dk selv
Irma.dk leverer i dag primært dagligvarer til kunder i hovedstadsområdet – med egne biler. Med Post Danmark som distributør udvides den ordning, så Irma.dk nu tilbyder levering til en større del af Danmark, bl.a. på Fyn og i Jylland.

I hovedstadsområdet kan man fortsat få varerne leveret i en-times intervaller om eftermiddagen og aftenen.

”Ligesom vi er førende i Danmark på fysiske dagligvarebutikker, vil vi også være det på
netbaseret dagligvarehandel med irma.dk. Vi har i år vækstet 80 procent i omsætningen,
og for at styrke servicen for vores kunder og komme ud til en større del af Danmark
har vi indgået denne aftale med landets førende distributør, Post Danmark. Det
sikrer pålidelig og fleksibel distribution, og vi glæder os til i fællesskab at udvikle dette
forretningsområde,” siger koncerndirektør Gregers Wedell-Wedellsborg, COOP.

Henter tre gange om dagen
På lageret i Albertslund pakker medarbejdere fra Irma.dk hver dag dagligvarer
i plastickasser og i lukkede termokasser til køle- og frostvarer.

Tre gange dagligt henter Post Danmark kasserne, som fordeles ud til de eksisterende
distributionscentre i hele landet, hvorfra postbude sørger for at bringe
varerne hjem til kunderne.

I hovedstadsområdet kan det ske dagen efter, kunden har bestilt, mens det i øvrige dele af landet kan ske to dage efter.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk