USA, landet hvor man opdagede Dieselgate-snyderiet, bærer ikke nag overfor VW koncernen – ikke når VW Nurzfahrzeuge (VWN) fremviser fremtidens elektriske varebiler.
I amerikanske Plymouth – i bilstaten Michigan – har han netop hædret den elektriske Van BUDD-e som ”Concept Truck of the Year” i forbindelse med American Concept Vehicle of the Year Awards – prisen for årets concept-biler.
Varebiler kaldes som oftest Trucks eller Small Trucks – og herunder hører BUDD-e.
Juryen mener, at VWN’s fremtids-varebil opfylder behovet for denne type køretøjer i det 21. århundrede.
Masser af priser
Det er ikke første gang BUDD-e modtager priser – denne gang for Concept kategorien for lette erhvervskøretøjer. Tidligere har bilen fået andre priser for design og udvikling – senest en pris for bedste udvikling fra online-teknologi magasinet “Engadget”.
“Interior Design of the Year – Concept Vehicle” fik BUDD-e ved Automotive Interiors Expo 2016 i Stuttgart.
Den nye pris I Plymouth har været uddelt siden 2002 – og honorerer køretøjer, som gør størst indtryk, når det drejer sig om design, formgivning, materialer, teknologier og muligheder for at slå igennem på et marked.
El-varebilerne er på vej
VWN har forsket i el-køretøjer i mange år – måske mest personbiler, men nu er varebilerne med el-drift på vej for alvor.
BUDD-e blev vist første gang i år på årets Consumer Electronics Show (CES) I Las Vegas, men VWN har dog vist lignende prototype i en årrække, og det tyder på, at bilen nok snart er produktionsmoden.
BUDD-e har en forbløffende rækkevidde på 533 kilometer – og desuden har bilen er ny form for betjening, stemmestyret information, stor touch-screens og ellers kontrol ved at lave fakter i luften.