Peugeot viser på Genève udstillingen i marts den nye 308 SW. I stedet for at ty til betegnelsen 309, som har været brugt én gang, har man valgt at bevare 308-betegnelsen – selv om der er stor forskel på de to modeller.

Om importøren kan bevare gulpladeprisen på fra 120.000 kr. plus moms er uvist – det bestemmer konkurrencen.

Men PSA koncernen, der består af Peugeot og Citroën, har ved hjælp af den nye platform EMP2 (Efficient Modular Platform 2) sparet 140 kg i forhold til forgængeren. EPP2 er også brugt til C4 Picasso. Det giver en bedre køreoplevelse ifølge Peugeot.

Ny fra inderst til yderst
Få uger efter lanceringen af den nye 308 hatchback, viser Peugeot de første fotos af den nye 308 SW, der ligesom 308 hatchback er helt ny fra inderst til yderst – og kun har navnet til fælles med sin forgænger.

Den nye bil er 4,58 meter lang og 1,47 meter høj. Den har en af klasens største bagagerum på 610 liter (som hvidpladebil) – som varevogn godt 1.800 liter. Indretningen skulle være meget fleksibel – og varerumsgulvet bliver helt plant. For personbilsudgaven skal bagsæderne kunne lægges ned med en enkelt greb.

Euro 6 motorer
Peugeot tilbyder nye motorer med bl.a. Euro 6 teknologi for både benzin- og diesel motorer. En ny BlueHDI udgave udleder kun 85 gram CO2 – en ny milepil or klassen. Instrumenteringen går igen fra 308 modellen. Som I 308 er kvaliteten hævet gevaldigt.

308 SW produceres fortsat på fabrikken i Sochaux I Frankrig. Lancering på de europæiske markeder sker her i foråret.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk