Produktiviteten kan få et løft med den nye reachtruck fra Linde, som  importøren N. P. Trucks i Balling sender på markedet i begyndelsen af maj måned.

De nye  Linde R14-R20/1120 reachtruck  er en ny og banebrydende generation af Linde reachtruck, som med hensyn til ydeevne og ergonomi er i en klasse for sig selv – sammenlignet med de fleste af konkurrenterne.

Løftekapacitet forbedret 20 pct.
– Løftekapaciteten på de nye Linde reachtruk er øget med op til 20 pct, mens løftehøjden er udvidet til 13 meter. Det er blot to eksempler på, hvordan reachtruckenes ydeevne er forbedret markant med fornyende Linde-teknologi og unikke løsninger. Helt konkret sikrer en ny mastkonstruktion med øgede overlap, tiltbar gaffelvogn og Lindes verdenspatenterede Dynamic Mast Control at reachtruckene arbejder med maksimal stabilitet ved tunge løft i højden, siger salgs- og marketingdirektør Jens Wøldiche, N.C. Nielsen.

Kravene til effektiv logistik og lagerhåndtering varierer typisk fra virksomhed til virksomhed. Derfor er alsidighed den overordnede filosofi bag udviklingen af de nye Linde R14-R20/1120 reachtruck. Begge dele sikres gennem et stort udvalg af ekstraudstyr, der giver mange kombinationsmuligheder.

200 mastkombinationer
Standardsortimentet omfatter bl.a. 200 forskellige mastkombinationer, fem forskellige chassislængder, syv forskellige batteristørrelser og fem kabineversioner fra standardmodel til coldstore kabine – til kørsel i f.eks. frysehuse.

I praksis betyder det, at Linde R14-R20/1120 reachtruck kan skræddersys til de fleste opgaver. Ekstraudstyret omfatter også et armeret High Vision-glastag til alle modeller, der sikrer beskyttelse og frit udsyn opad.

Kompakt version
Reachtruckene leveres desuden i en kompakt version – Linde R14N-R20N – med en chassisbredde på 1.140 mm, der er udviklet til f.eks. drive-in lagre.

De nye Linde R14-R20/1120 reachtruck byder desuden på fornem førerkomfort og ergonomi med en nyudviklet kabinetype – kaldet Linde Ergo-Space.

Luftaffjedret sæde
Kabinen indeholder bl.a. et luftaffjedret sæde, der automatisk tilpasser sig førerens vægt.

Sæde, joystick og drejningsmoment på rattet kan endvidere indstilles individuelt, så føreren får optimale betingelser for at arbejde effektivt.

Førerkomforten understøttes af en anden væsentlig nyhed: Reachtruckens kabine er ophængt som en selvstændig enhed, der effektivt opsuger stød og bump fra et ujævnt underlag.
 

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk