Mankunne næsten kalde det et højtideligt øjeblik – og man fornemmede næsten blanke øjne på mange vognmænd og chaufffører, der havde valgt at være blandt de første, der kravlede ombord i en nyudviklet Scania i 21 år – lidt ligesom: Vi har været på Elmia messen denne dag i august 2016.

For 21 år siden var det Scanias 4-serie, der fejrede premiere på fabrikken i Södertälje. Efter lanceringen i efteråret 1995 blev de første biler leveret til de danske kunder året efter.

Ganske vist havde bilen været vist for særligt indbudte kunder, politikere og presse fra store dele af verden aftenen før ved et storstilet arrangement i Paris – hvor en stor miljøkonference havde dannet ramme om den første fremvisning – men her i Jönköping var det brugerne, der fik chancen for at tage måske deres næste arbejdsplads i øjesyn.

Valfartede til stand
Mere op mod 1.000 besøgende valfartede til Scanias to stande – indendørs og udendørs – hvor et dækken over hver lastbil behørigt blev trukket af efter en kort introduktion – samt tale af bl.a. topchef Henrik Henriksson, der var ilet hjem fra mødet i Paris for at være med i Jönköping.

Scania har testet den nye bil i to år – camoufleret forstås – og mange vil, at den ligner den gamle model, men det er med vilje for at signalere Scania. Men alt undtagen drivlinerne er nyt – det vil sige platform, ny kabine med et instrumentbræt, der er trukket fremad og til venstre for at give bedre plads i kabinen.

Det næste er forbedring af kvaliteten, som man hørte chaufførerne tale om. Bl.a. de tungere døre – og det plane gulv – og trods samme drivline er økonomien en fem pct. bedre – ikke mindst på grund af bedre aerodynamik.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk