Over halvanden million vil den ny Alfa Romeo Stelvio SUV i topudgave formentlig koste på hvide nummerplader, når den lanceres herhjemme næste år – med som gulplademodel omkring halvdelen.

Det er netop topudgaven Quadrifoglio med 2,9 liters V6 motor på 510 hk og Q4 firehjulstræk, der var første udgave, der blev vist i forbindelse med verdenspremieren på
Los Angeles Motor Show.

Italiensk bjergpas
Det er første Alfa SUV nogensinde – og navnet henfører til det højeste bjergpas i de italienske alper. Der har længe hersket rygter om en SUV fra Alfa Romeo, og nu kan det en realitet – og ved præsentationen var der kæmpe interesse – selv om Alfa Romeo p.t. ikke er repræsenteret i USA.

Alfa Romeo Stelvio tager udgangspunkt i samme platform som den anmelderroste Giulia, der for alvor har markeret mærkets genkomst.

Bag- eller firehjulstræk
Den nye SUV kommer med enten bag- eller firehjulstræk afhængigt af versionen, når den kommer til salg i 2017.

Stelvio placerer sig i segmentet af mellemstørrelses SUV’er og bærer tydeligt præg af Alfa Romeos velkendte sportslige udtryk, præstationer i top samt teknologi og teknisk udstyr, der er blandt det bedste i denne klasse.

Modellen er udviklet af Alfa Romeos ingeniører i bilmekkaet Modena, hvor Ferrari hører hjemme. Stelvio skal produceres sammen med Giulia på Alfa Romeos high-tech fabrik i Cassino nær Rom.

Rummelig og kompakt
Ser man på dimensionerne, vidner de om en rummelig, men samtidig kompakt SUV. Stelvio har således en længde på 468 cm, en højde på 165 cm samt en bredde på 216 cm.

Indvendig har den nye Stelvio også et sportsligt udtryk, som samtidig er stilrent og enkelt. Interiøret er designet med fokus på føreren, hvilket også ses ved grupperingen af alle kontakter omkring rattet. Her er en førerplads som er designet til at kunne passe til alle kørselsforhold og enhver kørestil.

Udover den ekstreme Quadrifoglio-version med den kraftfulde V6-motor, som er inspireret af Ferrari teknologi, vil Alfa Romeo Stelvio kunne fås med flere forskellige motorvarianter.

Også med diesel
Heriblandt en firecylindret 2 liters turbo benzinmotor, der yder 280 hk og har et drejningsmoment på hele 400 Nm tilgængeligt allerede fra 2.250 omdr./min. Den kommer med otte-trins automatgear.  Dieseludgaver vil også dukke op.

Ved præsentationen blev der sagt, at nærmeste konkurrentSkal man matche den, kræver det især et højt kvalitetsniveau – og det vil Alfa Romeo sikre, før bilen kommer til salg.

Leave A Reply