Helt nye design-toner lyder nu fra koreanske Ssangyong, der siden februar 2011 har været en del af den indiske Mahindra bilkoncern.

På biludstillingen i Genève lanceret en helt ny SUV-model med umiddelbart meget avenceret design. Prototypen kaldes for XAVL, og præsentationen af bilen foretages af koncernens CEO, Johng-sik Choi.

Indisk ejet siden 2011
Den indiske koncern har investeret store penge i nye produkter fra Ssangyong – siden overtagelsen i 2011 for godt tre mia. kr. – og de første produkter var personbilerne Luvi og XLV, der begge kan fås som Van’s. Det gælder de fleste Ssangyong modeller – der også fås med 4×4 teknik.

XAVL er en videreudvikling af prototypen XAV, som vistes på biludstillingen i Frankfurt i 2015. Bilmodellen var inspireret af den klassiske Korando firehjulstrækker fra 90’erne. XAVL står for    eXciting Authentic Vehicle Long SUV – men er praktisk som en SUV.

Moderne connectivity
Bilen indeholder bl.a. moderne connectivity teknologi og digital instrumentering. På sikkerhedssiden er der gjort meget ud at gøre livet lettere for fodgængere.

Bilen fås med både diesel- og benzinmotorer.

Mercedes-samarbejde
Ssangyongs historie går tilbage til 1954, og man havde tidligere et udvidet teknisk samarbejde med Mercedes-Benz – bl.a. med licensproduktion af en lokal udgave af MB 100 varebilen under navnet Ssangyong Istana. Man udviklede den store off-road’er Musso sammen med Mercedes, og man brugte motorer fra Mercedes i bl.a. den store Rodius model.

Man producerede også lastbiler og busser på basis af modeller fra Mercedes og Nissan – og tillige luksusbiler på basis af Mercedes modeller så som W124 serien under navnet Chairman.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk