Sjældent har en ny bil været præsenteret som en så stor en overraskelse som den nye svensk-kinesiske bil Lynk og Co, som den kinesiske bilkoncern Geely står bag.

Kineserne vil nu for alvor udnytte fordelen ved at have købt svenske Volvo Car i 2010 af Ford. I dag bygges Volvo biler i Kina og sælges med stor succes – og den nye bilmodel Lynk & Co har kineserne også valgt at blive udviklet i Sverige.

Men produktionen er fra begyndelsen henlagt til Kina, hvor lønningerne er lavere. Her begynder salget næste år – og derefter følger Europa og USA efter. Men bilen skal være en verdensbil.

Målrettet unge kunder
Link & Co betyder Linked and Connected – og det henviser til hele ideen bag bilen. Den er udviklet til unge mennesker med er vant til at arbejde med internettet.

Derfor er det også meningen, at man køber bilen på nettet – der findes dog også enkelt fabriksejede butikker. Men som fremtiden også peger hen imod – så behøver man ikke at eje bilen. Den kan sagtens være en delebil.

Salgs- og servicemæssigt går man også nye veje – for man får leveret bilen på hjemadressen eller i firmaet – og man skal ikke selv finde til værkstedet. Bilen hentes og bringes tilbage. Alle former for salgsmetoder kan benyttes – også leasing.

Mange versioner på vej
Link & Co begynder med en SUV/Crossover med betegnelsen 01 – og senere følger andre typer biler med fortløbende numre: 02, 03, 04 og så videre.

Platformen med betegnelsen CMA for Compact Modular Architecture skal også bruges af kommende Volvo og Geely bilmodeller.

China Euro Vehicle Technologi – CEVT – er navnet på en selvstændig udviklingsafdeling, som befinder sig i Göteborg. De har udviklet bilen som en luksusbil, der kan kæmpe imod de tyske premium-brands.

Smartphone indbygget
Centralt i bilen er dens touchscreen – formet som en Smartphone. For alt handler om opkobling til internettet – for meget foregår i skyen. Der arbejdes både med Alibaba og Microsoft platforme. Der arbejdes også tæt med Ericsson om Connectivity.

Sikkerhedsmæssigt er Volvo nok én af bedste producenter – så Lynk & Co 01 har alle de sikkerheds features som en ny Volvo – inklusive nødbremse og adaptiv fartpilot. Den følger også Volvos krav i forbindelse med crashtests.

Teknisk tales der om benzin- og el-udgaver – ikke umiddelbart om dieseludgaver.
Med en størrelse som Nissan Qashqai og Renault Kadjar vil den typisk også kunne leveres som Van. Her er den danske importør i forvejen eksperter – og har i dag et pænt salg af bl.a. Volvo XC60 og XC90.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk