Borgmester Jacob Bundsgaard, Aarhus, og Dr. Christoph Beumer, CEO i moderselskabet Beumer Group  svingede saksene, da logistik-virksomheden Crisplant indviede deres  nyt testcenter i Skejby ved Aarhus forleden.

Testcentret indeholder vel verdens mest  innovative bagage-håndteringssystem, som skal give plads til den vækst, Crisplant har oplevet de seneste år.

Omkring 1.200 medarbejdere og deres familie samt studerende og nok kommende nye kolleger var i Skejby for at tage del i festlighederne.

Bygget helt ny fløj
Normalt arbejder Crisplants avancerede bagage-håndteringssystem bag kulissen i verdens store lufthavne, hvor det sikrer, at flypassagerers bagage kommer hurtigt og sikkert frem til den rigtige destination.

Men på indvielsesdagen vises det kendte system frem for medarbejderne i det nye testcenter, der er en del af den helt nye fløj hos Crisplant i Skejby.

Udvidelsen hos Crisplant er en direkte konsekvens af de senere års vækst, der blandt andet har betydet 100 nye ansættelser siden 2009.

Ordrerekord to mia. kr.
Crisplants bagage-håndteringsløsninger bliver som nævnt i dag benyttet i lufthavne i hele verden, og i 2012 satte Skejby-virksomheden ordrerekord med en ordreindgang på ca. to mia. kr.

– Den positive udvikling betyder, at vi forventer at ansætte 70 nye medarbejdere alene i år – primært ingeniører. Derfor er vi glade for nu at kunne indvie de nye kontorfaciliteter med plads til 120 medarbejdere samt et nyt testcenter, siger økonomidirektør i Crisplant, Mads Bach Christensen.

FAKTA CRISPLANT:
Grundlagt i 1951.
EJER;
Ejet af tysk, familieejet koncern BEUMER Group, grundlagt i 1935. BEUMER Group har datterselskaber i 25 lande, 4 fabrikker og 3200 ansatte (heraf ca. 500 hos Crisplant i Aarhus).
LEDELSE:
Administrerende direktør, Klaus Schäfer
Økonomidirektør, Mads Bach Christensen
BRANCHE:
Crisplants kerneforretning ligger i design, produktion, installation, drift, service og ved¬ligehold af sorteringsudstyr til materiale- og bagagehåndtering. Kunderne er lufthavne, postcentre, kurervirksomheder og distributionslagre. Virksomheden ligger i international leverandør top tre i alle forretningsområder.
PRODUKTER:
Sorteringsanlæg og conveyor systemer. Crisplant har udviklet en lang række industri¬standarder inden for sin branche. Virksomheden har sat international industristandard med sit CrisBag bagagetransportanlæg og været banebrydende med sin LS-4000 sorter, der var den første på markedet med energirigtige motorer som fremdrift.
MILJØ:
Cris¬plant arbejder målrettet på at at mindske energiforbruget i sine systemer, og derved hjælpe sine kunder til at opnå en grønnere profil i produktionen. I 2008 frem¬viste Crisplant en besparelse på 26 ton CO2 (i forhold til konventionel teknologi) på deres første LS-4000 installation hos en stor lager- og distributionskunde i Tyskland.
CRISPLANT I TAL (DKK):
Ordreindgang Ordrebeholdning Antal medarbejdere
2010/ 1,1 mia./ 1,6 mia./ 435
2011/ 1,5 mia./ 1,7 mia./ 464
2012/ 2,0 mia./ 2,2 mia./ 521
KUNDER/lLufthavne:
København, Aalborg, Keflavik, Stockholm, München, Paris, Madrid, London Heathrow og Gatwick, Istanbul, Dubai, Qatar, Shanghai, Guangzhou, Singapore, Kuala Lumpur, Bali, Johannesburg, Bogota, Las Vegas, Chicago, Colorado, Calgary.
KUNDER/post- og kurerorganisationer:
Post Danmark, Svenske Post, Posten Norge, Deutche Post, Correros Spanien, Korea Post, Australia Post, Singapore Post, Royal Mail UK, Brazil Post, Itella, Hermes, DHL, TNT, UPS, FedEx, DPD.
KUNDER/lager og distribution:
Bestseller, Dansk Supermarked, Nike, Adidas, Levis, H&M, KappAhl, Asos, New Look, Amazon, Wal-Mart, Target, Bridgestone, Renault, Marks & Spencer.
HISTORIE:
1951: Grundlagt af ingeniør Svend Christensen som lagde navn til Crisplant
1960: Første pakkesorteringsanlæg udvikles
1967: Første pakkesorteringsanlæg sælges til Svenske Post
1980: Første internationale salgskontorer åbner i Amerika og Japan
1994: Historisk stor kontrakt på 32 pakkesorteringsanlæg til Deutche Post
2000: Crisplant solgt til den engelske investeringsfond FKI .
Historisk stor kontrakt på CrisBag®bagagesorteringsanlæg til München lufthavn
2001: Introducerer banebrydende elektronisk vippeteknolog til sorteringssystemer
2007: Introducerer ny generation af sorteringsanlæg med endnu en banebrydende og energirigtig motorteknologi
2009: Crisplant solgt til tyske BEUMER Group
2012: Crisplant når historisk høj ordreindgang og hidtl største antal medarbejdere

Leave A Reply