Vognmand Klaus Michaelsen i Køge har netop fået leveret sin nye Scania G 410 LA 4×2 Highline af autoriseret forhandler Nyscan.

Med Scanias berømmede SCR-teknologi er 410’eren markedets mest brændstoføkonomiske lastbil i sin effektklasse, hvilket er blevet bevist gennem flere uafhængige pressetestkørsler mod tilsvarende køretøjer fra konkurrerende mærker – bl.a. i Tyskland.

Ud over at vælge markedets mest brændstoføkonomiske lastbil har Klaus Michaelsen sikret sig minimale driftsomkostninger i kombination med maksimal driftssikkerhed ved at tegne fuld reparationsaftale på bilen i 72 måneder hos Nyscan.

To afdelinger i samarbejde
Takket være nøje planlægning har Scania forhandleren fået opbygget, klargjort og leveret Klaus Michaelsens G 410’er på bare 72 timer efter hjemkomst fra fabrik.

Opbygningen med bl.a. komplet alu-dørk og eftermonteret galge til luftslanger, el-kabler mv. bag førerhuset er udført hos Nyscan i Vordingborg, mens bilen er udstyret med mange andre fine detaljer, klargjort og leveret fra Nyscans afdeling i Køge.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk