(GENÈVE)

Opel vil ikke se på, at virksomhed som Google og Microsoft løber med kunderne, når bilerne engang skal køre af sig selv. Opel vil selv underholde sine kunder, når de sidder i bilen og ikke ved, hvad de skal foretage sig. Det er begyndt med Opels ”On Star” – men det vil fortsætte.

Derfor vil Opel være meget aktive i at udvikle app’s og infotainment-systemer– for på et tidspunkt skal tiden i bilen bruges fornuftigt. Vi skal bl.a. handle via skærmen i bilen – og kommunikere i større stil med omverdenen. Og det er vil også blive Opels domæne.

Det siger Tina Müller, marketingdirektør gennem to og et halvt år hos Opel.

Ikke sidde med foldede hænder
”Jeg mener ikke, at Opel skal sidde med foldede hænder og se på, at andre tjener på Opels kunder – selv om der naturligvis går en del år, før autonomous driving bliver en normal måde at transportere sig på,” siger Tina Müller.

Hun mener dog ikke det, at køre bil selv vil stoppe helt. Det er primært i bytrafik, det vil grive om sig – vi vil fortsat tage vores bil og selv køre på landet.

På lukkede baner
”Der skal være plads til, at vi kan køre en tur i vores Opel GT – og vi vil altid kunne få lov at køre en tur rundt på Nürburg Ring – ligesom man fortsat vil dyrke andre former for motorsport.

Opel er også aktive i delebiler – fordi det kommer til at fylde meget i fremtiden. Det er dog mest kvinder, der opfører sig godt med delebiler – de er mere fleksible. Mænd vil ikke dele bil – med mindre det er på deres præmisser.

”Faktisk er delebils-kunder ikke folk, der mangler penge – de gør det, fordi de finder det praktisk – og vi tror, at der kommer langt flere kunder til delebiler i fremtiden. Og delebiler passer i øvrigt perfekt til selvkørende biler – hvor andre overtager bilen, når man er nået frem. Og det gælder ikke kun private kunder – vi vil se en stor del af delebilkunder i forbindelse med selvkørende biler komme fra erhvervslivet,” siger Tina Müller.

Elbiler – kun med statsstøtte
Til gengæld vil der gå tid, før vi ser en større udbredelse af elbiler – de har primært fået succes, hvor der er statsstøtte som i Holland og Norge – men noget kommer til at ske.

”Det handler om miljø-bestemmelser fra EU og regeringer – og mere moderne batteriet, der vil give længere rækkevidder uden at gøre biler for dyre. Men vi skal nok 15-20 år frem, før vi når så langt – og får løst spørgsmål om rækkevidde, infrastruktur og udgifter,” siger Tina Müller.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk