(FRANKFURT)

Opel udvikler ikke sine varebiler selv længere – men alligevel vil den GM-ejede Opel-Vauxhall division i Europa fordoble salget af Opel varebiler indenfor de næste seks år, så man kommer op på 150.000 enheder – en fordobling siden 2015 – og samtidig en andenplads i 2022.

Drive! 2022 kalder man indsatsen, som bygger på et mere dedikeret varebilsteam hos både fabrik og ude hos forhandlerne.

Planen om øget salg hører vi i disse måneder også fra en masse andre producenter – bl.a. Renault og Fiat, som har de samme varebiler som Opel, nemlig Renault Trafic og Fiat Talento, som er helt identiske bortset fra bilernes logo.

Sandouville og Luton
Den sidste firling hedder Nissan NV 300, som afløser Primastar-modellen, som ikke har været på markedet i flere år. Den skal som Trafic og Talento bygges på Renaults Sandouville fabrik. Her bygges kun de høje Vivaro modeller – resten bygges på General Motors fabrik i Luton, udstyret med franske Renault motorer.

Om det britiske EU-farvel kaldet Brexit kommer til at betyde en omlægning af produktionen, kunne Opels varebilsfolk ikke sige noget om, da vi forleden var til test af Vivaro i 2017 udgave med Euro 6 motorer i Frankfurt og omegn.

Opel har også genskabt sin egen Opel-Bank, som skal give fordele for kunderne – og også skal styrke Opel-mærket. I hvert fald har Opel med 1.800 dedikerede varebilsforhandlere i Europa et effektivt netværk – i alt har man 3.200 værksteder, hvor slaget også skal stå, når man bl.a. kæmper imod identiske varebiler.

Salget stormer frem
Den seneste Vivaro har i hvert fald været en succes med 38 pct. øget salg fra 2014 til 2015. Øget salg har også Movano udgaven, som også bygges af Renault – samt Combo, som bygges af Fiat frem til 2018, hvorefter den næste Combo skal produceres af PSA, Peugeot-Citroën Group, på PSA fabrikken i Nordvest-Spanien, hvor der bygges Citroën Berlingo og Peugeot Partner.

I årets første fem måneder er Movano og Combo salget også gået frem med henholdsvis 24- og 19 pct. i forhold til samme periode i fjor – mens Vivaro-salget har været på samme niveau grundet produktionsmangel. Der er dog planer om at udvide Luton fabrikken, så kapaciteten kan stige med 20 pct.

Bag rattet i 145 hk udgave
Vores tur til Frankfurt betød også en tur i Vivaro med den største Bi-Turbo motor 145 hk, som er ganske hurtig – men dog ikke så smidig med modellerne med enkeltturbo. Dem kunne vi dog ikke teste i Tyskland denne gang. Euro 6 udgaven kører lige så godt som Euro 5 udgaven – vi kunne ikke spore en forskel.

Den store forskel er, at bilens motorer kræver AdBlue tilsætningsstof, som hældes på under samme luge, hvor studsen til diesel påfyldningen findes.

Udvidet infotainment
Der var til gengæld fokus på IntelliLink infotainment-systemet med 7 tommer farveskærm – eventuelt med navigation – og her kan man gennem en særlig pakke til cirka 4-5.000 kroner med stemmestyring og flere aktiviteter som vejrrapporter plus fem år service opbakning.

Man giver også fuld garanti på opbygninger og indretninger fra Opels samarbejdspartnere – i dag har man 35 partnere så som Sortimo – og derudover certificerede partnere.

VIvaro er som bekebdt en slider for erhvervslivet, men de gode tyskere elsker jo vandet, så man tilbyder en særlig ”Surf Concept” model med lækker indretning af fire pladser i en combi-udgave, hvor der er plads til gear allerbagest og på taget.

Basis til danskere
Men med en dansk hvidpladepris på 510.000 kroner, bliver det ikke en best-seller. Men man kan jo købe den som luksus-mandskabsvogn – uden afgift, men så kun til professionelt brug.

Billigste Euro 6 Vivaro varebil koster ca. 198.000 kr. plus moms. Man kan også få udgaven, hvor Irmscher har stået for indretningen. Her er der lædersæder og kontrast-syninger på instrumentbrød og dørsider.

Men det er nok ikke noget for biler med fuld registreringsafgift – men måske som varebil for mester selv. Danske firmaer køber basis-varebiler.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk