Toyota har opfrisket deres populære Avensis-model i 2016 udgaven, men det er fortsat i stor stil private, der køber bilen som benzinmodel– og firmaer, der køber som diesel. Toyota har ry for at være bilen, der aldrig går i stykker, og det må efterhånden trække flere erhvervsfolk til.

Importøren har dog ikke gjort så meget ved gulpladesalget – en håndfuld er det blevet til i år modsat en bil som VW Passat.

Men med den nye Euro 6 BMW motor under hjælmen er der store muligheder for at gøre indhug på dette noget begrænsede marked af gulplade-stationcars.

Motor fra BMW
Priserne er på Pris 2,0 med T2-udstyr er 229.990 kr. plus moms. Billigste 1,8 benzin T1 er som Van 179.990 kr. plus moms.

Der er tale om en dieselmotor, som BMW har forpligtet sig til at levere mod at få del i den i nyeste Toyotas hybrid- og brint-teknologi.

Herhjemme er det mest SUV-, MPV- og Crossover bilmodeller, der hitter som Van’s – hvor Toyota sælger godt af deres Sportsvan, som også fås med BMW teknik. Men en stationcar-type er i reglen lettere og mere økonomisk. Et minus er den lave højde i dørkarmen ved indstigning – og det lave siddestilling.

Elastikgear støjer
Vi har prøvet den nye Avensis herhjemme – dels med den nye 2-liters dieselmotor – og dels med 1,8 liters benzinudgave. Sidstnævnte er alt andet end smidig – og mangler god trækkraft. Dyder, som dieselmodellen har i overflod.

Benzin-testbilen var med trinløst automatgear, og dette ”elastikgear” er ikke lige min kop te. Ved en hurtig acceleration er der meget støj – og der ligesom forsinkelser i gearskifte-bevægelserne, så man ender hurtigt med at køre stille og roligt.

Man sidder i øvrigt godt i sæderne, som kan indstilles i højden, og læderrattet, som er multijusterbart. Der er også to-zone klimaanlæg, sædevarme, fartpilot med fartbegrænser, linjevogter, regnsensor, automatisk op- og nedblænding, LED kørelys, Hill-start assist (bakkehjælp) samt bakkamera. Navigation koster ekstra cirka 3.-4.000 kroner plus moms.

Benzin kræver rolig kørsel
Benzinudgaven kører udmærket i bytrafik, og når man tager det helt med ro – den skal bare ikke presses. Dieselmotorer fås kun i forbindelse med manuelt gear, men smidigheden betyder, at der i den testede 2,0 diesel er trækkraft i sjette gear fra 1.250 omdrejninger eller 75 km/t.

Den engelsk byggede bilmodel er blevet stærkt opdateret i den nye udgave, der afløser den seneste Avensis, der kom i 2012. Grundkonstruktionen er til en vis grad genbrug – det vil sige platform, døre og en del aptering.

Hvor Avensis til dato har været meget kedeligt at se på, er det nu er blevet meget mere sporty at se på – fronten er nydesignet og minder en del om Auris udgaven. Designet bag er nyt – og både for og bag anvendes LED teknologi. Dertil kommer ændret instrumentering inklusive 8 tommer touchscreen samt nye og mere velformede sæder.

Nødbremsesystem standard
Men vigtigst er sikkerhedsudstyret, som selv i billigste T1 udstyrsudgave omfatter nødbremsesystem, der virker op til 80 km/t.

I den mere veludstyrede T2 får man desuden skiltegenkendelse, linjevogter og automatisk op- og nedblænding. Ekstra er dog navigation til 6.495 kr. eftermonteret – men der er bakkamera og moderne infotainment-systemer som Bluetooth og Mirror-Link.

2-liter udgaven har en trailervægt på 1.800 kg. Læssehøjden er 62 cm. Nævnes skal også handskerum med lås samt midterboks. Varerummet er med 1.600 liter pænt stort.

Generelt er bilerne meget letkørte og især dieselmotorerne har et godt forhold mellem kobling og speeder. Start/stop teknologi er standard i dieseludgaverne.

Faktaboks Toyota Avensis Touring Sports 2,0 D-4D T2 Premium:
Motor: 4 cyl. Turbodiesel (BMW).
Slagvolumen: 1.995 ccm.
Ydelse: 143 hk v. 4.000 omdr.
Moment: 320 Nm v. 1.750-2.250 omdr.
Gear: 6 trins man.
Topfart: 200 km/t.
Acc. 0-100 km/t: 9,8 sek.
Forbrug i snit: 20,8 km/l.
C02 udledning: 124 g/km.
Grøn ejerafgift: 1.850 kr. halvårligt.
Varerum: Ca. 1.800 kg.
Læssehøjde: 62 cm.
Dæk: Michelin Energy Saver 205/60 R 16.
Pris T2 testbil: 229.990 kr. plus moms.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk