Peugeot 405 var en populær firmabil for år tilbage, men siden har salget af Peugeots klassiske sedan og stationcar været begrænset.

Men det vil den franske bilfabrik ændre på med en ny 508-model, der har linjer, der minder mest om den tidligere 504 Coupé – designet af italieneren Pininfarina og lanceret i 1969. Altså for præcis 50 år siden.

Den nye 508 ligner også en coupé – selv om det er en 5-dørs såkaldt hatchback med stor bagklap. Men den er meget lav i formen, så det kan være svært for høje personer at komme ind og ud af bilen.

Mere klassisk

Måske bliver det lidt bedre i den kommende stationcar-udgave, som er mere klassisk i linjerne. Det er også den, som først og fremmest skal sælges som Van – om end de mere rummelige 3008- og 5008 modeller er mere typiske Van-udgaver.

508 er som en lang række biler hos PSA-koncernen bygges på den samme EMP2 platform.

Den tidligere 508 blev for 80 pct.’s vedkommende solgt som stationcar – for den nye udgave regner Peugeot kun med, at det bliver 75 pct. på grund af de smukke linjer i den nye 5-dørs model.

Flere firmabiler

Peugeot er rigtig stærke i salg af biler til private, men den nye 508 vil i øget grad blive en firmabil – som 405 var før. Man vil erobre gammelt land tilbage. Man mener faktisk, at 508 vil erobre nye kundegrupper – og det vil blive ekstra udtalt, når plug-in hybridudgaverne præsenteres i andet halvår i år.

508 er ikke kun en smuk og stilren bil – når man endelig kommer ind bag det kantede læderrat og bilens i-cockpit, så sidder man godt i de skålformede lædersæder. Kun er fodholderen til vestre lidt skæv, så man opnår ikke en total lige kørestilling.

Kabinen er præget af lædersæderne og det farvedifferentierede instrumentbræt – men øverst er der desværre valgt hård plast.

Standard nødbremse

Automatisk nødbremse (op til 140 km/t) er standard, men adaptiv fartpilot med fuld stop funktion koster desværre ekstra. Det gælder også bakkamera med 360 graders bird view funktion.

Til gengæld er der træthedsregistrering, skiltegenkendelse, Blind Spot advarsel, linjevogter og 10 tommer HD touch screen skærm med navigation. Dertil AGR-sikkerhedssæder (lånt fra det nye PSA-medlem Opel) og LED forlygter på GT-Line udgaven, som vi prøvede.

Vi har prøvet bilen med 2-liter Blue HDI dieselmotor på 177 hk (med SCR system og AdBlue,) og den er rimelig smidig.

8-trins automatgear

Bilen havde EAT8 automatgear, men man kunne køre bilen i manuel mode via skiftepladerne bag rattet. Vil man have en hurtigere udgave, kan man vælge benzinmotoren på 180- til 225 hk.

På vejen har man en sand køremaskine, der gør det sjovt at forcere er snoet landevej. Skiftebevægelserne i gearkassen er hurtige.

Peugeot 508 er blandt de nominerede biler til kåringen af Årets Bil i Danmark 2019. De øvrige er Ford Focus, Hyundai Kona, Jaguar I-Pace og Kia Ceed.

Fakta Peugeot 508 5D GT Line 2,0 BLUE HDI:
Motor: 4 cyl. 16V Turbodiesel.
Slagvolumen: 1.997 ccm.
Ydelse: 163 hk v. 3.750 omdr.
Moment: 400 Nm v. 2.000 omdr.
Forbrugssnit: 22,2 km/l
CO2 udledning: 118 g/km
Topfart: 230 km/t.
Acc. 0-100 km/t: 8,4 sek.
Bremser: vent. skiver for/skiver bag.
Sikkerhed: Esc stabilitetskontrol. Nødbremse.
Dæk: 215/55 R17 (Michelin)
Varerum: Ca. 1.500 liter.
Køreklar vægt/totalvægt: 1.683/2.124 kg.
Nyttelast: 441 kg.
Trailer m. bremser: 1.800 kg.
Gulpladepriser: P.t. ikke oplyst.

Comments are closed.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk