Nissan har med deres Navara pick-up fået mange roser for komfort og luksus, men med den særligt stylede ”Trek minus 1 grad” får den en tand ekstra.

1.500 eksemplarer. Flere er der ikke produceret af den særlige Nissan Navara ”Trek minus 1 grad” – som henfører til den spanske Navarre ørken, som bilen er opkaldt efter.

Vi har prøvet Trek-bilen – og den kører jo helt som den normale Navara – nemlig meget komfortabelt med sin uafhængige affjedring – ikke mindst en fordel på dårlige veje uden læs. Noget, som var med til at give den prisen ”Pick-up of the Year 2016.”

Niveau over Tekna

Den særlige Trek-bil er en Double Cab – og så er udstyrsniveauet Tekna+ – altså med en masse ekstraudstyr oven i topudstyret.

Udstyret omfatter sorte sportslige spoilere med to kraftige fremadrettede LED-projektører. Dertil kommer sorte beskyttelsesfendere på siderne – og 18 tommer sorte aluminiumsfælge. Et særligt låg i hård plast over pick-up delen sikrer mod tyveri. Læssehøjden er 85 centimeter.

Under ladlåget er der en ladopdeler og en ladbeklædning, der holder lasten sikker under transporten. Den er monteret på ladets C-channel-system, så den kan forskydes fremad og bagud, så der er nem adgang til at af- og på-læsse bilen.

Geværrum med lås

I kabinen savner man dog en lås på handskerummet. Nissan Navara har dog et særligt aflåseligt rum (gevær-rum kaldet) under varerumsgulvet. Men der også midterboks.

Af andet udstyr kan nævnes lædersæder med otte-vejs-indstillelig af førersædet, elektrisk glas-soltag, anhængertræk, to-zone klimanlæg og differentiale-spær.

Et minus er også, at rattet kun kan indstilles i én retning – lodret.

Bløde gearskift

Bilen har syv-trins automatisk gearkasse med bløde gearskift. Her kan man med fordel bruge manuelle skift op og ned ad bakker. Standard er fartbegrænser og fartpilot – og parkeringsadvarsel.

I den nyeste Navara har Nissan kombineret erfaringer fra deres crossover modeller med erfaringer fra den gamle Navara.

Samtidig har man har bibeholdt den elektronisk styrede 4×4 system med mulighed for differentialespær fra forgængeren. Firehjulstrækket indstilles via et drejehjul.

3,5 tons på krogen

Bilen har en kraftig rammekonstruktion – og en kan trække 3,5 tons på krogen- og kan i øvrigt laste op mod 1.100 kg.

Testbilen har 2,3 liters motor på 190 hk med twin turbo teknik – og et moment på 450 Nm mellem 1.500- og 2.500 omdrejninger. Bilen kører 14,3 km/l.
Dertil kommer så syv-trins automatgear.

Bilen var lakeret i en særlig hvid farve – Pearlescent White – men fås også sort.

Med nødbremse

Alle versioner af Double Cab har et multilink baghjulsophæng – og desuden er der på sikkerhedssiden nødbremse, esc og både Hill Descent Control og Hill Start Assist.

Nævnes skal også NissanConnect-infotainment system med navigationssystem og DAB radio, 360 grader Around View Monitor, parkeringssensorer bag og LED-forlygter.

Prisen uden moms er 312.399 kroner. Det svarer til en merpris i forhold til Tekna-varianten, den er bygget på, svarende til 22.464 kroner plus moms.
Meget vigtigt er Nissans nye fem års fabriksgaranti på varebiler – eller 160.000 km.

Faktaboks – Nissan Navara Trek minus 1:
Motor: 4 cyl., diesel, biturbo.
Slagvolumen: 2,3 liter.
Ydelse: 190 hk v. 3.730 omdrejn.
Moment: 450 Nm. V. 1.500-2.500 omdrejn.
Gearkasse: 7 trins aut.
Topfart: 180 km/t.
Acc. 0-100 km/t: 10,8 sek.
Gennemsnitsforbrug: 14,3 km/l.
CO2 udslip: 183 g/km
Årlig grøn afgift: 7.740 kr.
Totalvægt/lasteevne: 3.010/995 kg.
Nyttelast: 930 kg.
Trailervægt: 3,5 tons.
Lasteevne: 1.100 kg.
Læssehøjde: 815 mm.
Ladmål: 1.537 x 1.560 mm
Affjedring for: Uafhængig/dobb. triangler.
Affjedring bag: Uafhængig/Multilink.
4×4 system: Elektronisk med reduktionsgear.
Vendediameter: 12,4 m.
Til/frakørselsvinkler: 30,4/25,6 grader.
Vadedybde: 600 mm.
Frihøjde: 223 mm.
Fabriksgaranti: 5 år/160.000 km.
Bremser: Vent. skiver/tromler, esc, ABS.
Pris ekskl. moms: 312.399 kroner

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk