Af Finn Bruun
Hvis Danmark havde fulgt resten af Europa, havde vi haft højst 15 erhvervshavne i stedet for som nu 85.
Det vurderer organisationen Danske Havne, som peger på, at den danske udvikling måske især skyldes havnenes rolle som leverandør af vækst og arbejdspladser.
Den aktuelle kinesiske afvisning af den store P3 alliance af containerrederier, Maersk Line, MSC og CMA CGM, tilskrives større hensyn til arbejdspladser og infrastruktur end til effektivitet, lavere priser og miljøfordele. Den problemstilling eksisterer også for danske havne, men havneejerne har fokus på begge dele.
Havne som transportcentre
”De største havne med de store godsmængder arbejder hårdt på at udvikle deres forretning som transportcentre. De er også service partnere for den regionale og nationale industri. De har mange konkurrerende virksomheder, der formidler og håndterer gods. Det gavner effektivitet og prisudvikling i de havne, siger sekretariatschef i Danske Havne, Tom Elmer.
De mellemstore havne har især fokus på at udvikle sig som erhvervscentre.
”Havne har på få år overtaget den dominerende plads i mange kommuners erhvervsudvikling. Det er i havnene, at nye industrier flytter til, og det er her de maritime servicevirksomheder og håndværkere fra alle fag er, forklarer han og nævner, at de senere års krise har vist, at det er i havnene, der er skabt arbejdspladser og vækst. Havnene har formået at omstille sig, både som forretning og som redskab for udvikling. Ellers ville den helt overvejende del af havnene i dag være lystbådehavne,” siger Tom Elmer.
