Den kommende Nissan Qashqai bygges med en stor del letvægtsaluminium – det gælder både kølerhjelm, døre og frontkofangere.

Det gør bilens karosseri 60 kg. lettere end forgængeren – og med brug af mere letvægtsmateriale sikres samtidig en bedre brændstoføkonomi og dermed en reduktion af udledningen af CO2 og giver plads til mere teknologi – inklusive Qashqai elektrificerede drivline.

Der er investeret mere end 500 mio. kr. (52 mio. pund) i den nye aluminiumsproduktion på Nissans fabrik i Sunderland, der ligger lige udenfor nordengelske Newcastle.

Syv tons i timen

Her skal nævnes den ekstra presse-linje – samt “cyklonen,” som er et genanvindingsanlæg, der udskiller og presser metalaffald med en hastighed på 150 km/t.

Det betyder syv ton metal i timen, og resultatet er mindre affald og dermed en mere miljøvenlig produktionsproces.

Efter produktion af hver kølerhjelm og dør bliver affaldet makuleret og sorteret, så rester af aluminium af god kvalitet udskilles.

Én gang til

Denne sortering gør, at Nissan kan returnere færdig sorteret metalaffald tilbage til leverandørerne.
Leverandørerne genanvender efterfølgende dette materiale til aluminiumsplader, og leverer det igen til Nissan til brug for ny produktion.

Dette recirkulationssystem er en form for lukket cirkel, som reducerer både affald og CO2.

Processen bidrager også til Nissans målsætning om CO2 neutralitet i hele virksomheden og produkternes livscyklus inden 2050.

Mere bæredygtigt

Nissan forsøger hele tiden at finde nye metoder til at gøre både biler og produktionsprocesser mere bæredygtige. Her er anvendelsen af letvægtsaluminium i den nye Qashqai er et godt eksempel.

”Vi fortsætter med at forbedre effektiviteten og bæredygtigheden i produktionen, og fabrikken i Sunderland spiller en afgørende rolle i selskabets målsætning og CO2 neutralitet», siger Alan Johnson, der er vicepræsident for produktionen på fabrikken i Sunderland.

Recirkulering af aluminium sparer mere end 90 pct. af energiforbruget i forhold til at skabe en tilsvarende mængde nye råvarer.

Satser på elbiler

Som en del af Nissan indsats for at opnå CO2 neutralitet vil alle nye Nissan modeller på de vigtigste markeder blive elektrificerede.

Nissan offentliggjorde for nylig planer om en større udvidelse af bæredygtig energiproduktion i Sunderland med en plan om 20 mW udvidelse af solcellepaneler.

Det forventes, at udvidelsen med 37.000 paneler bliver godkendt, og dermed vil resultere i at 20 pct. af anlægges energi kommer fra vedvarende energi på stedet. Dette vil være nok til at producere hver eneste elektriske Nissan LEAF elbil, som sælges i Europa.

Regn med 150.000 kr. plus moms

Salget af den nye Qashqai er allerede gået i gang. Qashqai Visia 140 hk starter ved 274.980 kroner og den topudstyrede Tekna+ 2WD udgave koster 400.000 kroner.

Gulpladepriser er endnu ikke meldt ud, men de ventes at begynde ved 150.000 kroner plus moms.

Herudover skal nævnes, at anhængervægten bliver op til 1.800 kg.

Vises frem i Sverige

Der var sneak preview på den nye Qashqai for dansk presse hos Nissan forhandler Autonorden på Amager for nylig – men første fysiske test sker med udgangspunkt på Sturup Raceway i Skåne om 14 dage. Bilen har salgspræmiere efter sommerferien.

Den nye Nissan Qashqai kommer med to nye elektrificerede drivliner. En 1.3 liters mild hybrid motor med enten 140 hk, to-hjulstræk og manuelt gear eller 158 hk med to- eller fire-hjulstræk og Xtronic aut. gear.

I begyndelsen af næste år kommer en model med e-POWER serie-hybrid motor med 190hk.

Masser af sikkerhed

Nissan Qashqai indeholder alle nye sikkerhedsteknologier som f.eks. aut. nødbremse – også for fodgængere og cyklister.

Dertil kommer vejkrydsassistent, intelligent fartpilot (forudser to biler frem), nødbremse når der bakkes, trailerstabilisering, parkeringssensor bag og fuld LED forlygter og meget mere.

Lige nu findes der mere end 37.000 enheder af tidligere Qashqai-modeller på de danske veje.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk