Fra årsskiftet sænker Scania reservedels-priserne på 100.000 reservedele – det sker efter flere års analyser af den danske prissætning.

Igennem to år har en udvalgt gruppe af Scania medarbejdere analyseret og dokumenteret det danske markeds prissætning på både originale og uoriginale reservedele til lastbiler og busser med det formål at gøre Scanias priser på originale reservedele mere konkurrencedygtige.

”Mange kunder er i dag af den overbevisning, at det er en god forretning at købe billigere, alternative reservedele. Ved første øjekast sparer de måske penge, men anvendelse af originale reservedele har en vigtig betydning for vognmænds driftsøkonomi og driftssikkerhed,” siger reservedelschef Ole Jørgensen.

Køb originale dele
Han peger på, at man hos Scania ved,  at det ikke kan betale sig at købe uoriginalt. Oftest får man, hvad man betaler for, og ved køb af billigere alternative reservedele er der risiko for, at man ikke ved, hvad man køber.

”Om delen efterlever Scanias krav til driftsikkerhed, kvalitet, funktion og trafiksikkerhed kan være tvivlsomt, og efterlader kunden med risiko for unødige nedbrud og funktionsforstyrrelser, hvilket koster både i tid og penge. Scanias reservedele er udviklet for og tilpasset helt specielt til Scanias produkter, siger Ole Jørgensen.

Atid nyeste udgave
Med Scanias originale reservedele får man altid den nyeste udgave – og samtidig har man 12 måneders reklamationsret inklusive følgeskader i hele Scanias forhandlernetværk i og udenfor Danmark.

Scania anbefaler deres kunder at holde deres køretøj originalt hele levetiden.

”Med vores nye prispolitik imødekommer vi alle kunder, nye som gamle, med mere konkurrencedygtige priser på  originale reservedele – og sammen med alle de øvrige fordele, der er ved at købe originalt, kommer dette til at gøre Scania til det oplagte valg, når der skal købes reservedele, siger Ole Jørgensen.

Faktaboks – Fordele ved at bruge Scania originale reservedele:
Lang levetid, optimal brændstoføkonomi, komfort og driftsikkerhed
12 mdr. reklamationsret i hele Europa
Dækning af følgeskader
Scanias originale reservedele er testet og udviklet til Scanias produkter
Delene sikrer optimal brændstoføkonomi, komfort og driftsikkerhed
Sikkerhedskomponenter har gennemprøvet de strengeste kvalitetstest
Elektroniske komponenter er udviklet til og kompatible med Scanias diagnose- og styresystemer
Garantidækning i hele Scanias verdensomspændende forhandler netværk, inkl. følgeskade dækning.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk