(SÖDERTÄLJE)

Med lanceringen af L-førerhuset har Scania gennemført overgangen til deres ”Next Generation” lastbiler.

Samtidig viste den svenske lastbilsproducent, hvor lavt man egentlig kan bygge et lastbilsførerhus – faktisk så lavt, at man er i øjenhøjde med fodgængere og cyklister.

Vælger man et førerhus med glas i højre dør, kan man også vinke til dem.
Man kan også bestille P-serie førerhuse med denne rude – og alt i alt handler det om sikrere kørsel i bymæssig bebyggelse.

Lette adgangsforhold

Især de lave L-modeller virkede overbevisende. Selvfølgelig er udsynet ikke optimalt, når der sidder en passager i højre sæde – men så har man jo også ét sæt ekstra øjne. Kører man alene, er udsynet fint.

Selvfølgelig handler L-serien også om lettere adgangsforhold for chaufførerne.

L-serien består af biler med tre højder – men desuden fås som option en model, der ”knæler” – det vil sige, at affjedringen fortil synker, så der kun er 150 millimeter fra nederste trin og ned til vejen.

Standard knæleeffekt

Her er der tale om udgaven med to trin. Faktisk kommer førerhuset i to udgaver – tillige med ét trin, hvor der er 438 millimeter op til det brede trin, og det er faktisk også den enkleste indstigning, hvor man mere stiger ind i førerhuset end op i førerhuset.

Man kan fortsætte i knæle-position op til 30 km/t – så hæver førerhuset sig de 95 millimeter til normal kørehøjde.

Knæleeffekten bliver standard i Danmark for L-udgaver med et trin – og ekstraudstyr med to trin.

To sæder ekstra

Samtidig er motortunnelen så lav (150 millimeter fra gulvet), at man let bevæger sig fra den ene side til den anden side af førerhuset. Førerhuset kan suppleres med to sæder i midten – med fokus på renovationsbilerne.

Selv om L-førerhuset er Scanias mindste er det bygget helt R- og S førerhuset – det vil sige, at man sidder længere fremme og til venstre end før, at A-stolpen er meget tynd – så udsynet er optimalt – og der er ny instrumentering, så betjeningen af kontakter er forbedret.

I forhold til P førerhuset er L førerhuset 220 millimeter lavere og 580 millimeter længere fremme – og således et længere førerhus end P førerhuset. Det kan give udfordringer ved kørsel med større containere.

L-serie får 7-liter motor

Teknisk har L-serien Scanias fem-cylindrede 9-liter motor med tre ydelser samt to naturgasudgaver (CNG og LNG). Vi prøvede de nye biler både med Opticruise automatisk gearkasse og med Allison automat-gearkasse – sidstnævnte prøvede vi i en renovationsudgave.

Scanias nye 7-liter udgave med ren SCR teknologi kommer til L-serien serien om et par år, men i første omgang kun i kombination med P-førerhuset.

Vi har tidligere prøvet denne motor i forbindelse med Scanias vintertest i Trysil i Norge – og der er virkelig tale om en meget lydløs motor. Samtidig er motortunnelen i P førerhuset lavere end 7-liter motoren end med andre motorer.

Lydløs LNG motor

Faktisk overgås den kun af Scanias spritnye 13-liter motor på 410 hk til flydende gas (LNG), som vi prøvede i Södertäljes trafik – med G-førerhus. Her er tale om en diesel-motorblok med ændret topstykke med tændrør, så motoren fungerer som benzinmotor. Rækkevidden er cirka 500 km.

Bilen var forsynet med box-kasse. Bilen var lastet halvt – det vil sige til 26 tons totalvægt, men der var ingen udfordringer under testen. LNG er et alternativ til diesel, også til langture – men adgangen til LNG er p.t. yderst begrænset herhjemme hvis overhovedet mulig.

En anden nyhed er Scanias elektroniske håndbremse, som selv går i indgreb, når vi stander motoren og tager s-selen af. Samtidig (ved fuld luft) synker bilens luftaffjedring, så det bliver lettere at komme ud.

Brandbil med udrykning

Vi fik også prøvet Scanias nye dobbeltkabine lastbil i form af en brandbil – med ni-liter motor med 360 hk og Allison automatiske gearkasse.

Det er altså spændende at få lov selv at køre en brandbil med udrykning – om end det foregik på Scanias kuperede prøvebane.

Alle diesel-lastbiler, som vi kørte med i Södertälje kørte med den syntetiske miljø-brændstof HVO i stedet for klassisk diesel.

Uvished efter 2030

På et lille seminar fortalte Scania ingeniører, at man forskede på mange parametre, men at fremtiden bl.a. ville tilgodese både el-drift, plug-in hybrid og gas. Der forskes også i andre drivmidler – men diesel vil består i mange generationer.

Men i realiteten ved man ikke, hvad der vil blive af løsninger efter 2030 – det er langt hen ad vejen en politisk beslutning.

Derimod er der ingen tvivl om, at fremtiden handler om Connectivity.  Scania har allerede 320.000 lastbiler forbundet på verdensplan.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk