Scania forhandler Stiholt Nordjylland vil også have Scania skilte på sine bygninger efter udgangen af 2016, hvor den nuværende kontrakt udløber.

Den nuværende aftale med Stiholt har hidtil har bestået af én kontrakt. Den nye aftale, som afløser den gamle kontrakt, består nu af to forskellige kontrakter. Den ene omfatter salg af nye Scania-lastbiler, og den anden vedrører de tilhørende serviceydelser. Ændringerne skal ses som ny EU-lovgivning på området.

Scanias lastbiler er i dag udstyret med meget avanceret teknologi. Det kræver bl.a., at en Scania-forhandler har systemer til at opdatere, fejlfinde og diagnosticere lastbilernes mange elektroniske systemer via computere. Men også et egentligt it-forhandler-system, der kan håndtere Scanias service og reparationer i fremtiden.

Investere mange penge
For at få en kontrakt som autoriseret Scania forhandler skal man derfor være villig til at investere mange penge i teknologisk udstyr, it-systemer og uddannelse af medarbejdere.

”De nye kontrakter er ikke blot en fortsættelse af den opsagte kontrakt, men de vil i langt større udstrækning møde Scania-kundernes behov, siger Scanias adm. direktør Janko van der Baan.

Stiholt skal bruge det næste år på at igangsætte og effektuere alle de krævede asktiviteter, så de er klar til at møde deres kunders forventninger fra januar 2017.

Officiel importør
”Det glæder os at kunne forsætte samarbejdet med Stiholt som autoriseret Scania-forhandler på både salg og service,” siger Janko van der Baan.

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser i Danmark – og et datterselskab til Scania CV (Commerciel Vehicles), Sverige. Scania er i dag en del af VW-gruppen.

Den danske afdeling af Scania beskæftiger cirka 900 medarbejdere, som arbejder med reparation og service af store køretøjer, reservedele og serviceaftaler, salg af busser og lastbiler, finansierings- og forsikringsløsninger til vognmænd, marketing, teknik, IT, HR og økonomi – samt chaufføruddannelse på i alt 26 lastbil- og busanlæg.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk