Sikkerheden i Dacia er ikke på højde med Renault, hvis man ser på den uvildige crashtest Euro NCAP – men måske på højde med en Renault for 10 år siden.

Dacia fik meget kritik for kvalitetsmangler sidst mærket blev importeret til Danmark i 80’erne, men nu er det franske Renault, som ejer det gamle rumænske bilmærke – og det har betydet, at teknikken er identisk med den, som sider i Renaults egne modeller så som Clio.

Dacia er prismæssigt holdt på et meget lavt niveau – og hvis så tilmed vælger bilen som gulpladebil, så er det næsten røverkøb. Vi har testet en 75 hestes Van-udgave af Logan MCV med ambiance udstyr, som på hvide plader koster 125.000 kroner, men som Van blot 72.000 kroner.

Stort varerum
Der er tale om meget rummelig bil med et varerum på godt 1,7 meters længde og en mindstebredde på 1 meter. Forarbejdningen som Van er pænt udført.

Vi kørte i den 75 hestes udgave, som er ret højgearet – og det vil sige at man i femte gear først har trækkraft fra 1.500 omdrejninger eller 80 km/t i femte og 60 km/t i fjerde gear. Altså skal man i tredje gear i byerne for at være lovlig. Og så er lydniveau og brændstofforbrug ikke så godt. I hvert fald når man ikke de 26,3 km/l, den går i gennemsnit ifølge de officielle tal.

Og skal man køre med noget tungt i varerummet, må vi opfordre til at vælge den 90 hk udgave til beskedne 2.000 kroner mere plus moms. Iøvrigt må bilen trække en trailer med bremser på begrænsede 1.150 kg. Selve bilen må laste 580 kg.

Mangler rygstøtte
Rattet er af plast – og ikke kan justeres. Sidespejlene skal tillige indstilles manuelt.

Støtten i ryggen kunne også være bedre, men farve-differentieringen på instrumentbrættet er dog pænt. Men det er svært at aflæse instrumenterne. Dacia har arvet Renaults radioindstilling på en stilk bag ratkransen – og det er velfungerende.

I øvrigt er bilen meget let at køre – og der er eksempelvis speedpilot til at holde farten. Nogle vil kalde den affjedret i den bløde afdeling, men køreegenskaberne er tilfredsstillende. Der er også esc stabilitetsprogram (ESP), antispin og ABS blokeringsfrie bremser

Meget udstyr
Udstyret omfatter fjernbetjent centrallås, tågeforlygter, eldrevne ruder, varme i forsæderne, navigationssystem med 5 tommer skærm (ekstra til 2.300 kr.).

På plussiden er der også Continental dæk, dæktryksmåler og tagræling. På kommunikationssiden er der AUX og USB stik samt MP3 og CD afspiller (så er der til alle generationer).

Et ekstra plus er bilens tre års fabriksgaranti, som tør lokke et par ekstra kunder til – men derudover er der seks års rustgaranti og gratis Dacia assistance i bilens første tre ”leveår” (eller 100.000 km).

Tekniske data Dacia MCV Van:
Motor: 4 cyl. turbodiesel. Common Rail.
Ydelse: 75 hk v. 4.000 omdr.
Moment: 180 Nm. ved 1.750 omdr.
Topfart: 162 km/l.
Acc. 0-100 km/t: 14,2 sek.
Acc. i 4./5. gear: fra 1.500 omdr. : 60/80 km/t.
Brændstofforbrug g/s: 26,3 km/l.
CO2: 99 gram/km.
Dæk: 15 tommer Continental.
Køreklar vægt/egenvægt: 1.090/960 kg.
Totalvægt: 1.670 kg.
Lasteevne: 580 kg.
Anhængervægt m. bremser: 1.150 kg.
Varerum: 1.715 x 1.265 x 925 mm.
Åbning bagklap: 1.010 x 790 mm.
Åbning sidedøre: 330 x 830 mm.
Garanti fabrik/rust: 3 år/6 år..
Pris ex. moms: 72.052 kr.

Leave A Reply